HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Frankrig og loven mod alkoholisme

Skrevet d. 1 April 2004
    Nidkær anvendelse af lov
    I sine udsendelser på DK4 hæver Flemming Kyed sit glas og skåler med seerne. Hvis han gjorde det i Frankrig, ville han blive stillet for retten.
    Loven mod alkoholisme, den såkaldte Loi Évin – opkaldt efter Mitterand-regeringens socialminister Claude Evin – er fra 1991, men først i år er regeringen begyndt at anvende den nidkært. Den gør det med sin juridiske arm, l'Association nationale de prévention en alcoologie et en addiction (ANPAA).

    Forbud mod at invitere
    Det var ANPAA, der slæbte Bordeaux-komiteen (CIVB) i retten i Paris på grund af annoncerne med sloganet ”Drik mindre, drik bedre”, og i torsdags faldt dommen:
    CIVB skal øjeblikkelig ophøre med at benytte reklamen, og en overtrædelse af forbudet vil koste 1000 euro (7440 dkr.) pr. gang. Yderligere skal CIVB betale 2000 euro (14.880 dkr.) til den nationale forening imod alkoholisme (ANPA).
    Retten udtalte, at reklamens struktur og komposition udgør en invitation til at drikke vin. Det er ikke forbudt at præsentere vin som et landbrugsprodukt med et indhold af alkohol, men det er forbudt at antyde, at vin kan drikkes.
    Ærligt talt, kære franskmænd - man tager sig til hovedet!

    Fanatiske lovmagere
    Der er stærke kræfter i fransk politik for helt at undtage vinen fra Loi Évin. Om det lykkes, vil tiden vise – forhåbentlig snart.
    Fransk vin er en del af fransk kultur og har i den nuværende situation ikke brug for at blive forfulgt af fanatiske lovmagere.
    I maj vil vinkomiteen i Languedoc (CIVL) indklage Loi Évin for EU-domstolen. Vi taler jo ikke om pornografi, lyder det. Alligevel behandler man vin, som om det var børnekopper.


Se alle artikler