HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Ugens gode vine - uge 13

Skrevet d. 29 Marts 2004

Viognier er en svær drue og trives bedst i det nordlige Rhône, hvor den giver nogle meget aromatiske og fyldige hvide vine. Uden for Rhône er den svær at have med at gøre, hvilket den argentinske vin er et eksempel på.

I Alsace laves der fremragende vine. Og som et af få steder i Frankrig har vinene navn efter druen i flasken. Det er med andre ord mono-varietal vine. En af de bedste producenter i Alsace, Leon Beyer, har en vin med i testen. Men den er sammensat af 3 forskellige druetyper. Resultatet virker ikke bedre end enkeltdruevinene herfra. Snarere tværtimod.

For begge vine gælder, at udvikling er godt især hvis det giver bedre vine. Ellers bør man måske holde sig til det man er god til?

At udvikling kan lykkes er testens bedste vin et eksempel på. Den er sammensat af to druer, Shiraz og Cabernet, hvilket ikke altid er "normalt" i Australien, hvor den er fra. Deakin Estate Shiraz Cabernet 2002 er en mellemfyldig vin med en utrolig flot harmoni. Vinen har shiraz' store blødhed blandet med cabernet's kraft og fylde. Den scorer 87/100 pts., hvilket altså er ret højt for en vin til 50 kr.! Den får fuldt fortjent 5 stjerner og er et superkøb til prisen. Den fås hos Vinens Verden's forhandlere.

Navn Region Årgang Score Pris
Chardonnay Marca Trevigiana - Villa Sandi Italien 2002 83 56,00
Alamos Viognier - Catena Argentina 2002 82 69,95 v/12
La Cuveé - Leon Beyer Frankrig Alsace 2002 84 66,50 v/3
Formulae - Ricasoli Italien Toscana 2002 86 69,95
Shiraz Cabernet - Deakin Estate Australien 2002 87 49,95 v/6
Zinfandel - Corbett Canyon USA 1999 84 59,95 v/12


Se alle artikler