Hvad spiste man i 50 érne? (3)

Skrevet d. 23 April 2004

De lette løsninger, for slet ikke at tale om dybfryseren og trykkogeren kom alt sammen fra Amerika.

Det forjættede land med supermarkeder hvor man selv kunne trille rundt og købe hvad man ville af alle de farvestrålende pakker og poser på hylderne. Det var moderne og fikst, mad der kunne købes færdig, ikke krævede timer i køkkenet. Det tror da pokker at det blev populært.

Allerede der var der også gang i helsebølgen. Christine Nolfi havde stor succes med sin bog  'Levende føde', 'Råkostens betydning for sundheden'. Min farmor kom med jævne mellemrum på ophold hos hende på Humlegården, og kom hjem fuldstændigt gennemsyret af hvidløg. Skodsborg badesanatorium udgav 'Sund mad skaber sunde hjem'. En bog lysår fra Skodsborgs hype 'spakøkken' kogebog der just er udkommet. Rødbedebøfferne marcherede over middagsbordene til mændenes skræk, sammen med den grønne salat, som stadig kun serveredes med kærnemælksdressing - og måske flødedressing om søndagen.

Olivenolie kunne kun købes på apoteket.

I de smartere kredse spiste man mørbradbøffer, engelske bøffer, bagte tomater, grønne bønner, kartoffelchips til oksestegen, marengsdesserter og i øvrigt var de krævende middagsselskaber med den stive menu begyndt at blive afløst af mere afslappet samvær.

De unge underholdt hinanden ved små aftenarrangementer på hybelen med the, snitter belagt med rullepølse, hamburgerryg, agurkesandwich  og ostecreme drysset med paprika. En enkelt øl blev serveret, og så var det hjem kl. 10. Hvis man var rigtig fræk og afslappet kunne man gå så vidt som en buffet. Grove duge med farvestrålende servietter, en smuk enkel buket af tulipaner, og snorlige rækker med glas, og fisketallerkener med fisk på. Krukker i bornholmsk stentøj hvor der stod 'fedt', 'smør' og 'sild' på florerede sammen med Arabia fajancen, grønne glas og Aaltovaserne. Buffeten kunne være halve æg med karse, en kogt skinke, sild forklædt på pyntelig måde, halve tomater fyldt med ærter, og den dejlige sorte kaviar på enhver fiskeanretning. Sandwichlagkager var det store skrig. Fyldt med grøn alpeost, blegselleri og fiks ostecreme af revne osteskorper, pyntet med luksusvindruer og halve valnødder.

Så sku man bare slå sig løs.

Men allersidste skrig var alligevel når man flottede sig med et cocktailparty og pindemadder.

Indretningsikonet Lis Byrdal gav smagfulde anvisninger på arrangementer af tørrede bjørneklo, søde påskeborde og festlige løsninger til enhver årstid og pengepung.

Men det helt store - hvis man skal tro kogebøgerne fra tiden handlede om rester. Talløse anvendelsesmuligheder for rester af enhver tænkelig slags, og altid forklædt så man ikke kunne se det var rester. Rester var skamfuldt, men fornuftigt og tanken om at man bare serverede den samme ret to dage i træk, eller måske spiste det koldt var utænkeligt. Hvorfor i al verden de på en eller anden måde altid lavede mad så de fik alle de rester kan man så undre sig over ?

En af de ting man til stor alles store begejstring så for første gang var Marshmallows, store bløde skumfiduser, et produkt så moderne at man næsten ikke kunne tro sine øjne. Og var der ikke også noget om at de ristede dem over bål - over there ?

Lige en ting der passede til det friske friluftsliv i spejderbevægelsen, eller et festligt indslag på feriekolonien, efter frokosten af pølse og fedtemadder på mørkt maltet, en enkelt sukkermand på Schulstads 'Sitana' sigtebrød, og så ud i guds ­frie natur.