Prioriteringer

Skrevet d. 26 April 2004

Af Lisse Trads

Sådan sang Anne Mette Elten i en udsendelse, jeg kun sjældent hører, nemlig giro 413. Tilfældigt fik jeg sat radioen på dette program, og ordene strømmede ud i min stue.. Jeg forbavsedes over at opdage, at jeg kunne en del af teksten udenad. Og det var før hendes tid, jeg lærte den sang. Men sådan er der så meget.

Jeg overførte ordene på min lille daglige verden. Fordringsfuld er det meget nemt at være, men det er ikke nær så nemt at lade være med at fordre for meget, hvis man er til den slags. Og det er kun materielle ting, jeg tænker på.

Fordringsfuld må du gerne være, hvis det er kvalitet af madvarer, det handler om. Der sælges så meget junk, at man må falde i dyb undren over menneskehedens smag – eller er det dybest set et prioriteringsspørgsmål? Penge er for nogle mennesker en ting og for andre noget ganske andet. Du kan sagtens købe ting og sager til dit hus og til dit hjem, alt sammen for at forskønne det ydre, men hvad med dig selv, og her mener jeg DIG SELV indvortes! Køn og frisk bliver du ikke, hvis du ganske kritikløst køber mad, der bare har den egenskab, at den er billig. Og her er det bestemt ikke forretningerne, jeg er ude efter. De fører nemlig de varer, der kan sælges, og efterspørger du ikke kvalitet, er der ingen garanti for, at det er kvalitet, du får. Naturligvis har man lov at være heldig en gang imellem.

For nylig var jeg sammen med 3 andre rare mennesker inviteret til at spise hos et par gode venner. Menuen var udsøgt kvalitet fra første til sidste bid, smukt anrettet og opfindsom og bestemt ikke uoverkommelig i pris. Den havde den egenskab, at der var kvalitet fra ende til anden, og det var ikke luksusråvarer, der var anvendt. De var bare kælet for med dyb respekt for deres egenart. Hvad med selskabet, spørger du måske: Se, det var lige så godt. Se det var en af de gange, hvor lykken lå lige for, også uden tilsætning af gods og guld.

Jeg er lige blevet færdig med at sætte løg, lægge kartofler og putte ærter i jorden, så Om Vorherre vil………som min morfar sagde….. så er der kartofler, løg og ærter senere! Og i dag så jeg tilfældigvis, at en landmand lukkede sine køer på græs. De var som små børn, der får lov at løbe frit. De bejsede, brølede, lavede en hel masse kejtede spring, og de sloges og stangede hinanden. Det er i hvert fald en af de gratis glæder, der kom ind på min vej. Alt i alt: Luk øjnene op og SE!

OG: Hvorfor være fordringsfuld

Livet er jo ikke gods og guld

Prøv at forstå,

Når lykken banker på