| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Mad med hjertetSkrevet d. 26 April 2004Marcello er uddannet kok i Milano, hvor han har arbejdet 7 år i familiens restaurant. Siden har han rejst og arbejdet i mange lande blandt andet i Los Angeles og London, hvor han mødte sin danske kone på sprogkursus. Efter et par år i London og Milano besluttede parret i 1995 at flytte til Danmark, hvor familien blev forøget med Sophia, der i dag er 6 år. - Jeg har lært meget om andre menneskers madkultur og tradition og lært at respektere det, fortæller Marcello. Selv om jeg nok selv bedst kan lide fisk og pasta, så kan jeg også sagtens nyde dansk flæskesteg. Jeg holder meget af, at lave min egen pasta. I Sydeuropa bruger vi ikke så meget fedt og kød, fordi det er så varmt. Der er altid gode og dårlige ting i enhver kultur, det gælder om at udnytte det bedste. Marcello Celauro mener, danske kokke er blandt de bedste i verden, fordi kokkeskolerne er helt i top, og kokkene får en flot teknik. Selv har han inden han blev ansat på biblioteksskolen arbejdet på en række store italienske restauranter i København og lavet mad til både dronningen, Kim Larsen og Bjarne Riis. - Arbejdstiden i kantinen passer mig fint. Hvis man vil være chefkok hele livet, at det svært at få det til at passe sammen med familielivet. Jeg håber, jeg stadig kan udvikle mig, lave den bedst mulige mad og gøre mennesker glade Se alle artikler |