HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

En uforglemmelig oplevelse

Skrevet d. 3 Maj 2004

Af Belinda Lund

Efter at have studeret menukortet grundigt, fandt vi at det var yderst besværligt at bestemme os, da alle retterne tiltalte os meget. Men vi besluttede at sammensætte en forret og hovedret til den nette sum af kr. 129. Fra at vi havde fået menukortet og til vi igen blev betjent, oplevede vi ingen unødvendig ventetid, der var tid til at vi kunne gå alle retterne igennem, samt bestemme os. Fra at vi havde bestilt, til vores mad kom, gik der heller ikke lang tid, og dette var endda på en dag, hvor der var mange gæster i restauranten.

Min kæreste valget til forret, Laksetimbale, som bestod af en rejemousse omviklet af laks og lidt krebs, retten smagte yderst lækkert, og man kunne se og smage at ingredienserne var meget friske. Jeg valgte til forret, Schwartswalder-spir, som bestod af asparges svøbt i Schwartswalderskinke og butterdej. Det smagte yderst delikat, skinken var tilpas saltet, hvilket gjorde at retten virkeligt kælede om ens smagsløg.

Til hovedret valgte min kæreste, Kalvefilet á la Mad Donna. Den blev serveret med spinat og ost på toppen, og på en bund af svampe og estragonsauce, samt bagt kartoffel. Kødet var rigtig dejligt mørt, og smagte himmelsk.

Jeg valgte til hovedret, Urtefyldt svinemørbrad, som blev serveret med svampe, tomater, bagt kartoffel og estragonsauce. Den første mundfuld af kødet var lidt smagsløst, men det var den næste ikke, der var urtesmagen trængt igennem og man kunne smage hvor lang tid de havde brugt på at tilberede retten, for at får smagen ud i kødet. Det var rigtig lækkert at smage, at nogen bruger tid på at forkæle deres kunder. Estragonsaucen var en ny oplevelse for os, men den smagte dejligt. Ikke som andre steder hvor saucen til tider kan være fuldstændig smagløs.

Til at skylle ganen med, havde vi kræset lidt for os selv og bestilt en god flaske hvidvin. Vi var lidt skeptiske, da vi normalt plejer at drikke øl til vores mad og ikke ved så meget om vin, men tjeneren hjalp os med at vælge en, som hun var sikker på nok skulle passe til vores smagsløg. Vin var dog i den dyre ende og kostede kr. 229, men den var pengene værd og en vi helt sikkert skal prøve igen. Priserne på en flaske vin, startede ved kr. 169,- og kan købes for helt optil kr. 1.500,-.

Er man ikke den stor vindrikker, kan man også købe nogle af vinene som enkelt glas eller karaffel. Sammen med vinen blev der serveret vand, som man dejligt nok ikke skulle betale ekstra for. Tjeneren kom og skænkede en lille smule vin i vores glas og hørte om den smagte os. Det gjorde den og den rykkede meget ved vores grænser med hensyn til vinsmagning.

Mellem måltiderne kunne vi sidde og nyde kunsten, som er malet af Bente Merrild og forestiller Madonna, der pyntede de meget stilfulde vægge i restauranten og ellers slappe af og nyde den dæmpede musik i højtalerne. Hvis det har interesse kan man også gå op og studere hvordan kokkene tilbereder maden, da deres køkken er et åbent køkken. Selv om restauranten var fyldt, da vi kom, var vi ikke generet af larm og støj fra køkken eller de andre gæster. Og tjeneren gav os den tid, vi skulle have, ligeledes sørgede hun og køkkenet for at vi fik en uforglemmelig oplevelse, og det er helt sikkert at vi vil ligge vejen forbi Mad Donna igen. Specielt pga. den hyggelige stemning, men også pga. prisen og størrelsen af portionerne. Vi blev meget mætte til den nette sum af kr. 487. Og det endda selvom vi valgte en dyr vin til maden. Da vi sluttede aftenen og gik udenfor opdagede vi, at der i rammen ved siden af døre var en avisartikkel fra Herning folkeblad, som havde gæstet Mad Donna restauranten i Herning, de havde tildelt restauranten 5 stjerner og dette blev vi enig om at det var en meget god bedømmelse, så derfor giver jeg ligeledes stedet 5 stjerner, da maden er udsøgt og frisk, der er mange muligheder på deres menukort, og stemningen i restauranten var rolig og betjeningen i top.



Se alle artikler