|
OkraSkrevet d. 19 August 2005Hibiscus esculentus Okra tilhører katostfamilien, og er en ganske almindelig grønsag i flere tropiske og subtropiske lande. Det er en etårig plante, der udvikler lange spidse femkantede frugter som i frisk stand kan bruges i salater, mens de gule og modne frugter bruges i supper og saucer. Okra kræver godt med fugtig varme for at give et godt udbytte. I Amerika blev okra der også kaldes for “gumbo” bragt til landet med slaverne, der skulle arbejde på sukkerrørsplantager i Caribien. Okra kan købes i frisk stand fra indvandrerbutikker. De grønne frugter kan købes på dåse og de tørrede frugter kan også fås. Den kaldes også for ladies finger og regnes for en af verdens ældste grønsager. Dens anvendelighed som spise kan føres tilbage til 2.000 år før vor tidsregning, og man formoder at dens oprindelige hjemsted er Etiopien.. De furede kapsler indeholder en lang frøstol der indeholder en del glatte frø-. De høstes før modning og udskiller ved kogning slim. Jo finere okra skæres i skiver, jo mere slimet bliver den ved kogning. Den bruges bl.a. til at jævne sovse og stuvninger med. Hvis man rister den i olie, bliver den ikke slimet. Okra bruges også som tilbehør til kødretter. Stilken skæres væk. Den koges i 5 min i letsaltet vand, og så er der serveret.
Se alle artikler
|