HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Brie

Skrevet d. 21 Maj 2004
Oprindelsesland: Frankrig
Type: Hvidskimmel
Kommentar: Blød hvidskimmelost
Skorpe: Hvidskimlet skorpe
Form og vægt: Rund og flad, typisk 0,4-3 kg, FIT 25-70+.
Fremstilling: Komælk
Historie: Briens oprindelige navn er Fromage de la Brie, da osten stammer fra landskabet Brie umiddelbart øst for Paris. Hovedbyen i Le Brie er Meaux, og den klassiske Brie hedder da også Brie de Meaux. Briens historie kan spores meget langt tilbage. Osten blev imidlertid først verdenskendt på en kongres 1814 i Wien, hvor europæiske statsmænd mødtes for at drøfte tiden efter Napoleon. Under kongressen var der en hel del festligheder og store middage, og det var under en af disse, ønsket om at finde verdens bedste ost opstod. Der deltog over 60 oste i konkurrencen, og Brien fik førstepladsen. Herefter fik osten tilnavnet “Ostenes konge”, som den har beholdt lige siden.
Interessante vinkler: Brie er forfaderen til alle hvidskimmeloste. Modsat blåskimmeloste, der prikkes for at skimlen kan vokse ind i osten, modner Brie ude fra og ind. Brie tilsættes skimlen Penicillium camemberti eller Penicillium candidum. Den mest kendte Brie er den franske Brie de Meaux, der har oprindelse i Nordøstfrankring (jf. ovenfor). Osten er fremstillet af råmælk, dvs. upasteuriseret mælk, og regnes af mange for den bedste og eneste rigtige Brie. Brie de Meaux og den anden kendte franske Brie – Brie de Melun – bærer både det franske AOC-mærke og EU’s fødevaremærke (BOB).
Varianter: I dag findes der mange varianter af Brie, herunder en række fåre- og gedemælksbrier.
Forbrugertips: Brie er en god ingrediens på ostebordet, men gør sig også godt på et stykke smørrebrød eller i sandwich. Prøv eventuelt Brie indbagt i butterdej eller mørdej. Man kan mærke på en Brie, om den er moden. Hvis osten stadig har en hård kerne i midten, så er den endnu ikke helt klar. I dag fremstilles der Brier, der er “tvangsmodnet” og derfor ikke skal modne på den karakteristisk måde, hvor modningen sker ude fra og ind.


Se alle artikler