Sødkartoffelen (Ipomoea batatas ) blev bragt til Europa med Columbus og er idag en meget populær rodfrugt i mange tropiske lande. Den kan ikke dyrkes i Danmark, men er at finde i handelen. Den smager som en kogt kartoffel dyppet i sukker og fra USA skelnes der mellem to forskellige batatas; en med fast kød, der har gul orange farve og som har fugtig konsistens efter kogning, og en med lyst kød der får en melet konsistens efter kogning. I troperne laver man også kartoffelchips af sødkartoflen. |