Kaffe

Skrevet d. 7 November 2004

af Bente Hoffmann

Jeg har været på kursus i nogle uger her på det seneste, og det har været et dejligt afbræk fra de sædvanlige arbejdsdage, pc’en og jeg plejer at tilbringe alene sammen. Mange input er der hældt på, og mange nye mennesker har jeg lært at kende. Alt i alt har det været et rigtig godt kursus, men ... puh for pokker, hvor har vi fået noget elendig automatkaffe! De kopper kaffe, jeg har drukket i løbet af disse uger, kan tælles på et par hænder.
      Jeg er ellers vild med kaffe, og jeg er bestemt med til at sikre Danmark sin plads som verdens tredjemest kaffedrikkende nation. Denne tredjeplads opnår vi ved at konsumere 20 millioner kopper kaffe pr. dag, altså ca. fire kopper pr. indbygger uanset alder. Kun finnerne og svenskerne drikker mere kaffe end vi. Men jeg drikker ikke kaffe bare for at drikke kaffe. Jeg er blevet kræsen gennem mine dekader som kaffedrikker, fordi jeg er stødt på al for meget kedelig, intetsigende kaffe ude omkring på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Kaffe, som det er en fornærmelse mod smagsløgene at indtage. Når jeg møder den nu om dage, er min reaktion prompte: Jeg ryger lige på ’vandvognen’ og drikker hellere postevand i stedet.
      Da jeg for nogle år siden blev skilt, var det ikke en svær beslutning at tage, at der ingen kaffemaskine skulle være i mit nye hjem. Slut med halvdød kaffe, der simrer på maskinen. Slut med kedelig termokandekaffe. Frem med stempelkanden. Og en kaffekværn, så der kan komme friskmalet kaffe i kanden (når jeg har tid – til hverdag er den nu formalet). Sådan er det blevet – og ikke et sekund har jeg savnet kaffemaskinen.
      Der skal jo forholdsvis lidt til at hæve kvaliteten af al den kaffe, vi drikker. Fx at man ikke falder for de allerbilligste bønner, som supermarkederne nærmest smider i nakken på os. At man ikke gemmer en åbnet pose malet kaffe for længe – allerede efter 4-5 dage begynder den at miste noget af sin smag. Eller at man husker på, at kaffe tilberedt på kaffemaskine helst skal drikkes inden for en halv time for ikke at blive bitter. Kaffen har været en del af vores kultur i mange, mange år, så man skulle tro, vi havde lært at få det bedste ud af den.

Hvis vi skal tro myten, var det en ren tilfældighed, at kaffen blev opdaget. Det skete angiveligt i det 6. århundrede, da en etiopisk gedehyrde opdagede, at hans hjord nærmest blev hyperaktiv og overstadig, når gederne havde spist af de røde bær fra en busk i Kaffa-provinsen. Hyrden smagte selv på bærrene, og kort efter var han lige så opstemt som gederne. Han fortalte en munk om sin forunderlige oplevelse, og efter forskellige forsøg med bønnerne i kaffebuskens bær opstod den sorte, lidt bitre drik, som vi kender i dag.
      I slutningen af 1600-tallet kom kaffen til Danmark, hvor den kun kunne købes på landets apoteker. Den sorte drik var virkelig anderledes, så man mente, at man hellere måtte tage sine forholdsregler. Det gik da også med kaffen, som det var gået med tobakken, da den kom til Europa: Den blev af de troende anset for djævlens værk og de nye kaffehuse for tøjlesløse steder. Senere er det som bekendt gået anderledes, og i dag afsluttes mange kirkelige arrangementer med den tidligere så forkætrede drik.
      Sådan har ting det jo med at ændre sig. Man kan have et forfængeligt håb om, at hele den kaffedrikningskultur, der er oppe i tiden nu, vil få mange flere øjne op for, at kaffe er meget andet end den halvlunkne, sorte væske på kontorets kaffemaskine.

Vil du læse mere om kaffe, så prøv fx www.kaffeinfo.dk, som Dansk Kaffeinformation står bag. De driver også www.kaffestudie.dk, som indeholder undervisningsmateriale til brug for temaundervisning i folkeskolens ældste klasser. Interessant læsning om kaffe finder du også på bl.a. www.maxhavelaar.dk og www.amokka.dk.