|
Danske bryggerier - ApolloSkrevet d. 12 November 2004Med Tivoli som ærværdig nabo ligger Bryggeriet Apollo placeret i det mest centrale af København. Oprindelig tilhørte grunden det nu hedengange Apolloteater, men navnet holdt vi fast i, da bryggeriet slog dørene op i 1990.
I dag står bryghuset funklende og mægtig midt i lokalet mellem kælder og første sal. Fra kælderen, der er indrettet med langborde og dæmpet belysning, kan man kigge ud i gærkælderen, mens de øvrige etager er meget lyse og præget af en hyggelig og livlig atmosfære. De tunge træborde er fordelt, så man kan sidde i fred og ro godt inde i bryggeriet - eller vælge de udendøres borde, hvor man kan iagttage det altid hektiske gadeliv ved Tivolis hovedindgang.
Den gennemtænkte indretning, hvor der er fokus på selv de mindste detaljer, vidner om nært slægtskab med A Hereford Beefstouw-kæden.
Apollobryggeriet er opbygget med de berømte tyske ølkældre som forbillede, og bryganlægget blev indkøbt i det gamle Østtyskland i 1989. Siden har det forsynet vores gæster med skummende frisk - og i øvrigt økologisk - pilsnerøl samt en række andre ølproduktioner. Vi brygger efter gamle velkendte traditioner, men tilbyder også hver måned en ny spændende øl - månedens øl - til kunderne.
Se alle artikler
|