HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Australsk vin får lidt for mange medaljer

Skrevet d. 28 Maj 2004

Fup med medaljer
I Australien elsker vinfolket medaljer. De sender deres vine til diverse wineshows og konkurrencer, høster fine medaljer og reklamerer med dem.
Nu har den australske avis The Age sat et stort spørgsmålstegn ved medaljeregnen. Den beretter om nye vine, der har vundet medaljer, men når vinene siden er blevet tappet, har der været en mindre god kvalitet i flaskerne.
Medaljer, der gives for en bestemt årgang, sættes også på etiketten på efterfølgende årgange. Og selv mindemedaljer optræder som guldmedaljer på flaskerne.

Ikke nogen garanti
The Australian Society For Viticulture And Oenology har en komité, der kontrollerer bedømmelserne ved wineshows. Blandt andet forbyder man bedømmelse af ”ufærdige” vine, ligesom man har indført et standardiseret system for stemmeafgivelse. Yderligere begrænser man brugen af medaljer i marketing.
Men alle indrømmer, at reglerne ikke er nogen garanti for, at en vin, der ender i forretningerne, nu også er af samme årgang eller samme parti, der fik medaljerne.

Medaljefabriker
Vinskribenten Huon Hooke, der er en stor modstander af medalje-systemet, siger: - Jeg tror ikke, at forbrugerne kan have tillid til mange af de medaljer, der ses på vinflaskerne. Medaljer hjælper med til at sælge vin, og mange wineshows er ikke andet end medaljefabrikker, der udnyttes til kommerciel vinding.
Her i Danmark ser vi meget sjældent medaljer på australske vine. Man mener åbenbart ikke, at de interesserer danske vinkøbere – og sikkert med god ret.

vinavisen.dk



Se alle artikler