|
CrottinSkrevet d. 4 Juni 2004
Oprindelsesland: |
Frankrig |
Type: |
Fast |
Kommentar: |
Fast, lagret ost |
Skorpe: |
Naturlig skorpe |
Form og vægt: |
Lille og cylindrisk, 60-100 g, FIT 45+. |
Fremstilling: |
Gedemælk |
Historie: |
Den lille ost fra Loire-området, som nogen har kaldt verdens mindste hele ost, har en historie tilbage til det 16. århundrede. Bønder i Sancerreområdet har holdt geder siden 1500-tallet, og deres hovedindtægt gennem tiderne har været gedeoste. Det var således bønderne i Sancerre, der udviklede Crottin de Chavignol. Det var imidlertid først i 1829, at gedeostene fra Sancerre fik navnet Crottin de Chavignol. Ordet crottin henviser oprindeligt til en lille olielampe i terrakotta, som osten havde form efter. Crottin betyder imidlertid også hestepærer, hvilket har givet andledning til en del humoristiske skriverier om osten. |
Interessante vinkler: |
Crottin de Chavignol har en meget karakteristisk gedesmag, og det er ikke en ost for helt nye gedeostespisere, men det er absolut en både dejlig og interessant specialitet. En perle blandt gedeostene selv om den ikke kommer fra det traditionelle gedeosteområde Charentes-Poitou. Gedeoste er ofte rullet i aske fra vinstokke – det er Crottin de Chavignol imidlertid ikke. |
Varianter: |
Der findes andre crottin’er end Crottin de Chavignol, der imidlertid er den mest anderkendte med AOC-mærke og EU-beskyttelse (BOB). De friske fåre- og gedeoste vinder kraftigt frem herhjemme. I Frankrig er gedeostene meget populære, og der findes en lang række varianter i mange kreative former. Den mest udbredte gedeost herhjemme er nok Buche, der betyder brændeknude – hvilket hentyder til ostens form. Buche er imidlertid en helt anden type gedeost end Crottin de Chavignol. |
Forbrugertips: |
Bønderne i Sancerre-området spiser osten til frokost, men andre steder spises osten som afslutning på et måltid, evt. med lidt honning til. Osten kan spises også med olivenolie over og drysset med krydderurter, evt. med små nye kartofler til, som for- eller hovedret. Ostene kan også marineres, hvis blot de er faste og lidt lagrede. |
Se alle artikler
|