Liv på landet

Skrevet d. 28 Maj 2004

Af Søren Prehn

Som små padehatte er gårdbutikker siden starten af 90'erne skudt op overalt. Fra Ballerup og Herfølge til Borris og Skanderborg er sirlige skilte rejst i vejkanten, hvor boligejere reklamerer med alt lige fra dansk pelsuld og strudsekød til havemøbler, stearinlys, strømper, pølser og ost.

- I dag er der godt 1.000 gårdbutikker i Danmark og antallet stiger støt og roligt, forklarer Else Torp Christensen, som er konsulent på Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby. Hun definerer dog en gårdbutik som et sted, hvor ejeren har mindst ét hjemmeproduceret landbrugsprodukt til salg og ellers er kræsen med, hvad der lander af varer på hylderne i butikken.

- Enkelte af de gårdbutikker, der er dukket op langs de danske landeveje, er måske åbnet som en protest mod de store giganter på markedet, men primært er det fordi producenterne gerne vil have hånd i hanke med deres egne produkter, fortæller konsulent Else Torp Christensen.

Lars Poulsen er en af dem, der har rejst et skilt foran familiens bolig og dermed valgt at åbne sit hjem, og det er både lokale kunder og nysgerrige fremmede, der drejer ind på parkeringspladsen foran familiens rødstenshus i "årets landsby" Filskov tæt ved Grindsted. 

Døgnet rundt er der åbent i GaardbutikkenDirekte.dk, der ligger i forlængelse af huset. På hylderne findes oste fra det lokale mejeri, franske vine, han sælger for en god ven, mjød, sennep, lammerullepølser - og så hans egne strudsebøffer.

Idéen til at åbne en gårdbutik opstod efter, at familien i 1997 begyndte med strudseopdræt. Da det ikke blev den forventede succes, manglede de et sted at afsætte kødet. Sammen med sin kone Karina tog Lars Poulsen chancen og åbnede en gårdbutik, og det blev starten på en ny tilværelse for familien, der har tre børn.

"Adgang forbudt" står der på døren fra butikken ind til privaten. Det er ikke for at være uhøflig, men det er vigtigt at trække en grænse mellem forretning og familieliv, understreger Lars Poulsen, der er 33 år og har prøvet lidt af hvert - lige fra sælger til landbrugsvikar.

- Det er en omvæltning at åbne en gårdbutik. Man skal vænne sig til at have mindre privatliv. Kunderne går ofte en tur i haven, kigger over det hele og spørger, om de må låne toilettet, men samtidig er det også enormt spændene og udfordrende, fordi folk spørger mere til varerne i vores butik end nede i den lokale Brugs. Derfor skal man være udadvendt som menneske og være klædt fagligt godt på, vide hvordan dyret er udskåret, hvilket foder det har fået o.s.v, da mange kunder interesserer sig for dyrevelfærd.

Lars Poulsen lægger ikke skjul på, at der er stor forskel på kunderne. De lokale kigger meget på prisen, mens de mere bevidste forbrugere er parat til at betale mere for varerne.

Eller som der står på butikkens hjemmeside: "Se ikke på hvad varen koster, men hvad du får for dine penge!"

Til gengæld kræver kunderne, at familien i huset ikke bare læner sig tilbage i stolen men forstår at sælge varen, og her supplerer ægteparret hinanden godt. Karina arrangerer, så det ser godt ud i butikken, og som køkkenleder på det lokale plejehjem er hun god til opskrifter. Alt imens sælger hendes mand varen:

- Når kunderne kommer ind i butikken, kigger de fleste på mig og forventer, at jeg siger noget. I min butik køber kunderne en oplevelse og en historie - hvis historien ikke er god, sælger du ikke noget. Eller som Lars Poulsen udtrykker det - Jeg sælger en ærlig ost!

I princippet kan alle åbne en gårdbutik, men der er en mange regler fra kommune, amt og fødevareregionen, der skal overholdes, før fluesmækkeren ryger op på disken og tager imod de første Dankort.

- Det er for eksempel ikke smart at åbne en gårdbutik i en rundkørsel, men ellers er det sjældent at folk får afslag, understreger Else Torp Christensen.

Lars Poulsen fik tilladelse, men først efter at havde brugt lang tid på at sætte sig ind i reglerne, og han har det fint med ind imellem at få besøg af fødevareregionen.

- Gårdbutikken har givet mig en god ballast af viden både med hensyn til at drive forretning, møde nye mennesker og være i kontakt med myndigheder, og det er rart, når man er født med et iværksætter gen. Samtidig er reglerne ikke så stramme, når man sælger til private, understreger Lars Poulsen.

I stedet for at sætte alt på et bræt er han startet med udgangspunkt i egen bolig, og han indrømmer gerne, at der er betalt nogle lærepenge i årenes løb.

I det hele taget er der meget stor forskel på, hvad de enkelte gårdsalg tjener, alt lige fra få tusinde kroner til flere millioner kroner.

- Nogle er mere til hygge og er knap så gode til at spotte, hvad det er kunderne vil have, mener Else Torp Christensen

Lars Poulsen er ikke til hygge og lige nu er der byggerod hjemme i privaten. Et kæmpestort fryserum med plads til mere kød har netop set dagens lys. Ved siden af den "manuelle" gårdbutik er der nemlig også fuld gang i salg på nettet, hvor kunder over næsten hele landet kan bestille varer fra den lille gårdsalg, som så pakkes i flamingokasser og transporteres til kundens dør.

I alt bruger Lars Poulsen 50 timer om ugen på sit gårdsalg plus, at han oveni har weekendarbejde.

- Jeg er ikke blevet rig - endnu - men glad. Gårdbutikken har udviklet mig som menneske og givet mig en stor viden om andre mennesker, myndigheder og detailhandel. Selv om det kan være svært at finde ud af, hvornår jeg har fri, og hvornår jeg er på arbejde.