HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Smagen er sagen.

Skrevet d. 4 Oktober 2001

Jeg fik mit livs smagsopvelse for et stykke tid siden. Det var en regnfuld lørdag aften, sommeren stadig på sit højeste så det var ikke kold regn, men nærmere et varmt brusebad som kom fra en smuk mørkeblå himmel. Måske var det denne typiske vejroplevelse som gjorde at jeg kunne fokusere på maden og fremfor alt - smagen. På gode dage kan jeg stadig fornemme smagen i min bevidsthed, og det gør mig glad og veltilfreds.

Tænk hvis man kunne få sådan en oplevelse hver eneste dag året rundt.

Sæsonernes køkken varierer meget, men en fælles ting gør sig gældende, og det er at den gode smag kan frembringes via usandsynligt mange kombinationer med de råvarer der nu engang er til rådighed. Derfor er der ingen undskyldning for at ”skulke” med den gode smag. Men vi gør det alle sammen alligevel, jeg selv er ingen undtagelse. Jeg tillader mig dog på de mest groteske tidspunkter at kræve min ret til at blive overvældet af smagsindtryk, overvældet af faglig dygtighed hos de ”særligt” udvalgte kokke som idag sætter scenen i den danske madkultur.

Jeg kunne benytte lejligheden til at skælde ud over de skamkogte, mishandlede råvarer som danskerne godvilligt river ned fra hylderne i supermarkederne hver eneste dag. Jeg kunne fortælle om dårlig madkultur hos mange. Og jeg kunne slutte af med at sige at det er danskernes egen skyld at der findes så mange ”dårlige” madvarer på markedet. Fordi det er faktum!

Men jeg vil ikke ødelægge denne oplevelse som jeg klamrer mig til, denne usammenlignelige smagsoplevelse som jeg fik den lørdag aften.

Det er ikke vigtigt hvad jeg fik at spise, men blot at det var tilberedt med kærlighed, sans for detaljer, og uden usikkerhed.

Jeg vil nøjes med at sige mange tak til Betina Repstock som lavede maden i sit køkken på Restaurant Røgeriet i Rungsted havn. Og hermed give mit min levesætning videre ”Smagen er sagen” – er livet ikke for kort til skuffelser?


Nick Rasmussen
Madgal redaktør

 



Se alle artikler