|
GoudaSkrevet d. 11 Juni 2004
Oprindelsesland: |
Holland |
Type: |
Halvfast |
Kommentar: |
Halvfast løbeost |
Skorpe: |
Gul, hård og tør skorpe – oftest er osten dog paraffineret. |
Form og vægt: |
Rund med hvælving, varierende størrelser, FIT typisk 40-50+. |
Fremstilling: |
Komælk |
Historie: |
Osten har navn fra byen Gouda i Sydholland. Den første Gouda skulle dog være blevet produceret i byen Stolwijk, hvorfor Goudaoste, der i dag er stemplet med dette bynavn, er en garanti for en særdeles smagfuld variant. Det var som hjemmefremstillet hollænderost, Gouda blev verdensberømt. Typisk var det bondekoner på de mange små gårdmejerier, der stod for ostefremstillingen og således lagde grundstenen for mejerierne. |
Interessante vinkler: |
Gouda udgør mere end 60 % af osteproduktionen i Holland. Det meste Goudaost bliver i dag produceret på store mejerier, men der er dog stadig en del små gårdmejerier, hvor der produceres Gouda efter de håndværksmæssige traditioner. Modsat andre osteproducerende lande i Europa, der fremstiller et stort og bredt udvalg af oste, har hollænderne primært koncentreret sig om to oste, nemlig Gouda og Edam, ud fra hvilke alle øvrige hollandske oste er baseret. Begge oste har gennem historien spillet en betydelig rolle i den hollandske økonomi. Edam er lidt blødere i konsistensen end Gouda og har desuden en lavere fedtprocent. Edam er formet som en bold og har typisk rød voksskorpe. I Holland findes ikke et egentligt kontrolsystem af oste, og efterligninger og kopier fremstilles således verden over. “Noord-Hollandse Gouda” har dog opnået BOB-beskyttelse. Tidligere producerede Søholm Gårdmejeri, v. Jørgen Christiansen, Gouda af upasteuriseret mælk. |
Varianter: |
De to danske ostetyper Fynbo og Maribo svarer ret nøje til den hollandske Gouda, dog med mindre huller. Maribo blev tidligere solgt under navnet “Dansk æltet Gouda” eller “Hollænder ost”. Gouda findes også med hvidløg, brændenælder, urter m.m. samt i en røget variant. |
Forbrugertips: |
Gouda er specielt velegnet som skæreost og er god til mange typer af brød. Skåret i tern til pindemadder, snacks og salater er gode variationer til anvendelsen af Gouda Derudover er den fremragende i den varme madlavning og gratinering, hvor især den unge Gouda har en god smelteevne. |
Se alle artikler
|