Noget om pasta og muligheden for at lege gastronom.

Skrevet d. 9 September 2005

af Lisse Trads 

Måske skulle man forsøge sig med en lidt anden slags. Der er en del andet, der også hedder pasta, og næsten ligegyldigt hvilken slags der vælges, er prisen overkommelig. Prøv at gå i en italiensk butik og se, hvad der er. Farver, faconer og priser varierer i det uendelige. Og her har jeg ikke en gang nævnt supermarkederne i Italien, og jeg har slet ikke sagt noget om en pastamaskine. Det er såmænd ikke lettere eller billigere at lave pasta selv, men det er så meget morsommere, og smagen er da ikke værre. Sådan en gang frisklavet pasta med rester fra fryser og køleskabet som tilbehør. Måske med selskab af en salat. Så tror jeg, der er nogle, der mener godt om dig.

En kok og restauratør fra Argentina, der sådan ind imellem er på besøg i mit hus, laver altid en pastaret, når han er her. Der er det ganske særlige ved ham, at han er fra et land, der ved noget om at spare og bruge hver eneste rest til noget fornuftigt. Ham har jeg lært meget af. En af de bedste madoplevelser havde vi for et par år siden, da han netop ville lave frisk pasta.

Han startede med at snuse til krydderurterne i haven. Her faldt valget på vild timian og oregano. Drivhuset kunne yde solmodne tomater, og så blev køleskabet lukket op og studeret. Her valgte han lidt skinke. Turen gik så op på 1. sal til fryseren, hvor han fandt en bittelille pose rejer. Så startede han. Hurtigt gik det ikke, men det var morsomt at se hans arbejdsfacon. Igen: Intet blev smidt væk!

Retten blev døbt ’Eduardos pasta af ingenting’, og så kommer jeg uvilkårligt til at tænke på SUPPE PÅ EN PIND. Denne gode historie om manden, der påstod, at han kunne koge suppe på en pind. Han startede med pinden i gryden med vand, og bad så lige om lidt salt. Lidt senere lød spørgsmålet: ’I skulle vel ikke have en lille bid af en pølse?’ Et kvarter senere var det lidt rester af grønsager, han bad om, og sådan blev det ved! Til sidst var madskabet tømt, intet smidt ud, og suppen af den gode slags, der laves af folk, der ved noget om at lave mad

Og den slags madkunstner er Eduardo altså!