HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Chili con Carne

Skrevet d. 11 Juni 2004

af Daniel Lindberg

I stedet for har jeg forsøgt at nedfælde en opskrift, sådan som jeg ville udforme den, hvis mit køkken indeholdt alle de nedenstående ingredienser, på netop den dag hvor lysten til chili con carne skulle komme over mig.

Nu er grunden til, at jeg bringer denne opskrift, egentlig bare at jeg vil give et bud på en billig ret, med kød og hele molitjavsen.

1 kg. oksekød fås hos "min" grønthandler/slagter for 65 kr. grøntsagerne for ca. 15 kr. bønnerne for 12 kr. tomater og en porter står vel i et supermarked til en 12-13 kr. og de resterende småting for højest 10 kr.

Det er i omegnen af 115 kr. og denne omgang skulle nok kunne række til 6 pers. eller én mand/dame i 6 dage - og retten bliver bestemt ikke dårligere af at stå og trække et par dage. Ikke helt dårligt med en lille tyver om dagen.

Hvis økonomien er ekstra stram, kan et par af tingene godt undværes. De vigtigste ingredienser er kød, bønner og tomater.

Chili con carne lyder ikke af noget specielt fint, men hvis man gør lidt ud af det kan det blive en fabelagtig ret. Sådan syntes jeg, generelt det er. Hvis man gør lidt ud af det, kan man godt lave mad, der om ikke andet, så ligner det man får serveret på restauranterne, uden at det bliver alt for dyrt.

Stegt flæsk med persillesovs kan blive lige så dyrt som krydret oksefilet med sauce verde og pommes rösti.

Og derudover handler det jo for de fleste mennesker, om hvordan man prioritere sin tid og sin økonomi.

God fornøjelse!



Chili con carne

1 kg. oksefilet
2 gulerødder
3 fed hvidløg
2 løg
1 stang kanel
3 medium stærke chili'er (eller efter smag)
2 dåser flåede tomater
400 g. kidneybønner
1 porter
2 spsk. rødvinseddike
2 dl. oksebouillon
1 tsk. kakaopulver
majsolie til stegning

salt og peber



Sæt bønnerne i blød natten over, og kog dem (de skal ikke være helt kogt igennem).

Hak oksekødet groft (eventelt i en blender), i ureelle stykker. Lad kødet trække mindst en time i porteren.

Hak chili'er, gulerødder, løg og hvidløg fint. Steg løg og hvidløg gyldne i majsolie. Tilsæt chili'er og gulerødder. Steg et øjeblik og tilsæt derefter kødet, der er drænet for porter (gem porteren til senere brug), og steg til kødet er helt brunt.

Tilsæt tomater, rødvinseddike, oksebouillon, kanel, kakaopulver og porter. Lad retten simre i 30-40 min. eller indtil den har en passende konsistens.

Tilsæt bønnerne og lad retten simre til bønnerne er varmet igennem.

Tag kanelstangen op, og smag til med salt og peber. Server eventuelt creme fraiché og brød til.



Se alle artikler