HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Bliv klog på din ost

Skrevet d. 11 Juni 2004

af Carsten B. Grubach

Der findes heldigvis gode råd, så mennesker og ost kan forblive på talefod. Der er ikke noget mere kedeligt end at sidde og vente på en blid og blød smag på tungen og så støde på en bøs og barsk andalusisk udgave af Gamle Ole, hørmeosten over alle hørmeoste. Næ man skal bare have den prisbelønnede britiske madskribent Fiona Becketts oversatte, opbyggelige og oplysende ostebog med den på alle måder passende titel "Ost" på køkkenbordet, så er man i gode ostehænder.

Man bliver ganske enekelt klog på sin ost. Her kan man blandt andet læse, hvordan man bliver gode venner med en spansk gedeost, hvorfor den lugter som en sur sok, når den har ligget i køleskabet i en uge, at det er et spørgsmål om smag, om man vil have saltet eller usaltet smør på ostekiksen, at Tokay fra Ungarn er en fantastisk vin til blåskimmeloste. Og at man skal holde sig fra en Limburger i Tyskland og en Munster i Frankrig, hvis man ikke kan lide Gamle Ole. For det hedder han nemlig i de to lande.

Ost - af Fiona Beckett er en bog man kan undvære. Jeg kan ikke. Efter en morgen søvndrukken at have sat tænderne i en overmoden gedeost i rosmarin viger jeg aldrig bort fra Fionas ostemesterværk.

Ost - af Fiona Beckett udgives på Aschehougs forlag.                      Vejledende udsalgspris 139,- kr. (64 sider)



Se alle artikler