|
Økologi - Ja Tak!Skrevet d. 14 Juni 2004af Bente Hoffmann
Når talen falder på mine skriblerier her på sitet, har venner og bekendte ofte nogle interessante idéer til, hvad mit næste causeri skal handle om; forleden fik jeg et fantastisk forslag om at grave i, hvorfor man ikke længere kan få flødeboller i sixpacks! Om end emnet da er spændende (der ligger måske en årsag til den stigende overvægt i befolkningen gemt i, at flødeboller nu om dage sælges i store pakninger?!), vil jeg springe det over i denne omgang, for jeg har noget helt andet på hjertet:
Økologiske fødevarer. Et af mine hjertebørn.
Der er desværre stadig mennesker, som er af den (fejl)opfattelse, at økologi og grøn og miljøbevidst levevis blot er udslag af modeluner og et behov hos visse mennesker for at følge en trend. Økologiske fødevarer købes af mennesker, som har så mange penge, at de er ligeglade med den højere pris, eller også er de nogle blåøjede idealister, som ikke formår at forholde sig til gedigen husmoderøkonomi.
Intet kan vist være en større fejltolkning.
Vi er nogle, der ser vores grønne livsstil som en del af en overordnet strategi, der rækker ud over vores egne næsetipper og handler om, at jorden også skal eksisterer i en acceptabel (og helst lidt bedre) tilstand i fremtiden – til gavn og glæde for vores børn og deres børn og talløse generationer efter dem. Vi tror på, at vi med vores indkøbsvaner er med til at præge udviklingen i retning af større bæredygtighed, mindre udpining af landbrugsjorden, mindre pesticidforurening samt bedre velfærd for husdyrene.
Jeg kan ikke alene løse alle miljø- og dyrevelfærdsproblemer ved at leve så miljøvenligt som muligt, men det er afgjort ikke et argument for, at jeg skal sætte mig med hænderne i skødet og gøre ingenting.
For det nytter! Kaster jeg et blik tilbage over de seneste 15-17 år, hvor jeg med entusiasme har levet som grøn forbruger, er det tydeligt. Det er søreme længe siden, man fx ikke kunne hive økologisk mælk ned ad hylden i ethvert supermarked eller finde et pænt udvalg af økogrønt mellem de konventionelt dyrkede grøntsager. Og hvorfor er det gået sådan? Fordi vi ikke bare er en lille ’frelst klike’, der efterspørger disse varer. Efterspørgslen har været stor nok til, at udbuddet af økologiske dagligvarer er blevet bredt og varieret – og for de fleste varers vedkommende til at betale med et ganske almindeligt husholdningsbudget; fx levede jeg i mange år som studerende på SU og købte alligevel økologisk ind – fordi jeg valgte, at det var vigtigt at bruge mine sparsomme penge til det. Man må prioritere, og jeg vælger at betragte merprisen for de økologiske varer som en god investering i vores fælles fremtid. Men desværre er mange danskerne i den grad til fals for alt, hvad der er billigt, og tænker meget lidt på kvalitet og bæredygtighed – endsige fremtiden efter os selv. Ærgerligt nok.
Da efterspørgslen på økologiske varer over årene er blevet større – Danmarks Statistik oplyste i september 2003, at 65 procent af befolkningen køber økologiske varer en gang imellem eller hyppigere – er de også blevet meget nemmere at få. Men nu og da gør detailhandlen, fx min lokale Kvickly, det ikke nemt for en. Igennem mindst det sidste år har økologisk grahamsmel igen og igen været udsolgt her. For et par måneder siden spurgte jeg endnu en gang efter det. ”Det fører vi ikke mere,” fortalte Kvickly-medarbejderen. ”Hvorfor dog ikke det?” spurgte jeg. ”Salget er ikke stort nok,” var svaret. ”Nej, det tror da pokker,” fløj det ud af min mund, ”I har det jo aldrig hjemme!” Det udsagn prellede nu helt af på medarbejderen. Og jeg stod tilbage og undrede mig over, at man agerer sådan i et supermarked, der tilhører en kæde, som på sin hjemmeside fremhæver, at ”Kvickly har et stort udvalg af økologiske varer”. Tja, ord er taknemmelige – og jeg kan da heldigvis finde andre steder at handle økologisk.
Hmmm ... lyder jeg 'frelst'? Det mener jeg nu ikke, jeg er - blot bekymret over jordens fremtid. Men måske skulle jeg skrive om flødeboller næste gang ...
Se alle artikler
|