Ferietid

Skrevet d. 20 Juni 2004

af Lisse Trads

Resten af dette smukke digt af Nis Petersen kan du selv finde, og så kan du vælge som jeg: jeg har i mange år kunnet det udenad, og er der dage, der er lidt grå, så siger jeg det inden i mig selv. Og straks skinner ”de små børns smil” helt ind i din sjæl. Vil du slappe helt af ½ time midt på dagen. Så gør samme øvelse. Det virker på mig hver gang.

Men --- sommer – kalenderen siger, at vi har sommer fra 1. maj til og med hele juli måned. I hvert fald var det, min geografilærer prøvede at få os til at forstå. Jeg synes nu nok, der kan pilles lidt ved den påstand, og det gør jeg så, da jeg ved, at min elskede lærer ikke længere er ”i levende live”. Jeg kunne nemlig ikke nænne overhovedet at gøre noget så forfærdeligt, hvis han hørte det.

Og det er dejligt med denne varme og gode sommer, vi forhåbentlig får. Og hvad skal den så bruges til. Jeg rejser ikke om sommeren. Jeg er nemlig et af de heldige mennesker, der kan rejse, når jeg helst vil, og jeg vil ikke snydes for den danske sommer.

Jeg regner med at få besøg af 4 af mine børnebørn, og det glæder jeg mig til. Et af mine børn sagde en gang: ”Det er bedsteforældres ret at forkæle børnebørnene, når de er på besøg. Og så er det vores pligt som forældre at bibringe ”de små” så megen forståelse, at de forstår, at hverdagen er derhjemme!” Se, det var kloge ord. Retter man sig efter dem, er man godt udrustet som bedsteforældre og ikke mindst som forældre. Og hvad skal forkælelsen så gå ud på? Der er 4 børn, og da de har det med at være forskellige, må det komme an på en snak med det enkelte individ. Men jeg har nogle gæt: Jeg skal på shopping og restaurant i Aalborg, til petanque og tennis, se Verdenskortet i Klejtrup og ellers bage og lave livretter. Vi skal også til Rebild Bakker. Det er simpelthen et must, der vil noget. Og så er det med at bage boller og lave jordbærsyltetøj inden turen, for fourage skal der til.

Nogle af børnene elsker salat, og andre synes godt, det endda meget nemt kan undværes. Og så kommer kompromiserne frem. Jeg aftaler, at ”ungen” må blive fri for salat mod at prøve noget af det andet. Og dette noget er altid en eller flere ting, der er fundet i min urtehave. Når man selv er med til at vælge, smager alting meget bedre end derhjemme. Og gode madvaner er der vel stadig ikke noget i vejen med. En ting er ganske og aldeles utænkeligt, når de er her på ferie. Det er MacDonald. Ikke for at drille børnene, men da de alle er byboere, er der ikke så langt til denne form for ”spise”. Og hver ting til sin tid, ikke?