HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Smuk med yoghurt

Skrevet d. 2 September 2005
Fugtighed til tør hud:
Ansigtsmaske med syrnet mælkeprodukt og honning
2 tsk syrnet mælkeprodukt, fx A-38 eller Cultura naturel
2 tsk honning

Rør ingredienserne sammen. Rens og tør ansigtet, før du fordeler masken jævnt - undgå de sarte områder omkring øjnene. Lad masken sidde i 10-15 minutter. Vask den af med lunkent vand.

Nyt liv til fedtet hud:
Ansigtsmaske med syrnet mælkeprodukt, agurk og citron

2 spsk syrnet mælkeprodukt, fx A-38, ymer eller Cultura naturel
½ revet agurk
1 tsk citronsaft

Bland ingredienserne sammen. Rens og tør ansigtet. Fordel masken jævnt i ansigtet - undgå de sarte områder omkring øjnene. Lad masken sidde i 10-15 minutter og vask den af med lunkent vand.



Ansigtsmaske med kærnemælk, agurke- eller jordbærskiver
Kærnemælk kan anvendes mod fedtet hud på grund af det høje indhold af kalcium og protein.
Brug enten kærnemælken som ansigtslotion, der duppes på med vat eller som ansigtsmaske:
Fordel et tyndt lag kærnemælk i ansigtet og på halsen, og lad det sidde 10-15 minutter. Skær ca. 10 agurkeskiver, læg dem i et lag på ansigtet og slap af i 10 minutter. Skyl herefter ansigtet i lunkent vand. Skiver af jordbær kan også anvendes i stedet for agurkeskiver.


Ansigtsmaske eller -lotion med yoghurt
Yoghurt har en god virkning mod fedtet og uren hud.

Du kan enten blande yoghurten med din ansigtscreme eller bruge den som en meget enkelt ansigtsmaske:
Fordel yoghurten jævnt i ansigtet, og lad den sidde 10-15 minutter – undgå områderne omkring øjnene. Skyl masken af med lunkent vand.


Skrubbemaske
Skrubbemasken fjerner nænsomt snavs og urenheder i huden.

2 spsk stærkt kamilleudtræk
3-4 spsk fint havremel
2 spsk varm mælk

Kværn den fine havremel og bland den sammen med de øvrige ingredienser til en fast grød. Lad den trække 2-3 minutter. Gnid den forsigtigt på ansigtet - undgå partierne omkring øjnene. Lad masken sidde i 10 minutter og skyl den af med lunkent vand.


Se alle artikler