| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Mere fra det tyrkiske køkkenSkrevet d. 28 Juni 2004Tyrkisk pizza/ pide: De fleste steder i Alanya serveres der pizza, som vi kender det hjemmefra. Men prøv også den tyrkiske pizza, som er en smule anderledes.Størrelsen på en tyrkisk pizza kan variere fra lillebitte til større end en tallerken. Fyldet består som regel af oksekød, løg, persille og tomatpuré, som er blandet sammen og lagt oven på brødet. Det hele serveres med en citronbåd, som presses ud over pizzaen. Der findes naturligvis mange andre former for fyld, og valgmulighederne er mange. De tyrkiske pizzaer er generelt lidt mere olierede end vores pizzaer. Osmannisk pande: En ganske speciel ret som har fået sit navn efter den osmanniske periode i Tyrkiets historie. Osmannisk pande kan fås både med lam-, okse- og kyllingkød, og er en sammenkogt ret med forskellige grøntsager og krydderier. Retten laves forskelligt fra sted til sted og fra gang til gang. Dessert: Når det gælder desserter, elsker tyrkerne alt som er sødt. Specielt kager spises i stor stil. Disse kager er ofte gennemvædede i honning, men også vanille- og chokolademousse er i høj kurs. Ganske almindelig frugt som melon, bær og druer ses også ofte på dessertbordet. Suppe: Tyrkerne elsker suppe, og spiser det døgnet rundt. I Alanya findes der faktisk en gade, som kaldes ”suppe-gaden”. Det er gaden som løber fra Atatürkstatuen på hovedgaden og op imod 25-metersgaden. Kendetegnende for disse supperestauranter er, at de har åbent næsten hele natten. For ikke bare elsker tyrkerne at spise suppe, de spiser det helst midt om natten på vej hjem fra byen. Supper med blandt andet fårehjerne eller fåreøjne er helt normalt. Der serveres dog også lidt mere almindelige supper med tomat eller kylling. Brød: Et tyrkisk franskbrød koster ikke mere end et par kroner, og kan købes overalt hos de små købmænd. Husk at brødet holder sig dårligt, og derfor skal spises med det samme. Ellers bliver det tørt. Prøv også en simit som er et slags rundstykke belagt med sesamfrø og hul i midten. De sælges direkte på gaden fra små vogne, og koster næsten ingenting. Se alle artikler |