HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Ugens gode vine - uge 51

Skrevet d. 12 December 2004

Mousserende vin er jo en rigtig festvin. Desværre drikker vi mest denne herlige drik på denne årstid og specielt nytårsaften, men vi burde som en naturlighed drikke den mere mere jævnt over året, da det både er festligt og velsmagende. Og så er mange mousserende vine faktisk glimrende til mad.

Der er i alt 16 mousserende vine med i denne uges VinTest fordelt på 6 forskellige lande, så udbuddet af mousserende vin er efterhånden stort og alsidigt. Men mousserende vin er også en smule dyrere end stille vin. Og skal det være Champagne, så ryger prisen op. Til gengæld er der altså generelt også kvalitetsforskel mellem anden mousserende vin og champagne. Champagne er stadig foran, når det gælder elegance, kompleksitet og renhed.

Men det er muligt at gøre gode køb alligevel. Den bedste mousserende vin i ugens test er en Cremant de Bourgogne. Den er fra det glimrende kooperativ i Chablis, La Chablisienne. Den smager og fylder næsten som en ægte champagne og er god til både aperitif og mad. Den scorer 88/100 pts. og til prisen på kr. 89,95 v/12 fl. er det et godt køb hos Philipson Wine.

Et andet godt køb er fra Australien. Det er Deakin Estate Sparkling Brut, som er en helt igennem ukompliceret og ligefrem mousserende vin, der er dejlig til både aperitif og selv halvkraftige madretter. Den scorer 86/100 pts. og til prisen på kr. 75,00 er det 5 stjerner værd. Find en forhandler på www.wine.dk.



Se alle artikler