HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Ugens vinnyt - uge 52

Skrevet d. 16 December 2004
Ny spændende vinhandel med østrigsk vin

Østrigsk vin er jo ikke det vi drikker mest af i Danmark. Og det er synd, da kvaliteten fra Alpe-landet er steget voldsomt de sidste 10 år - både de røde og hvide vine. Österreich Vin er en ny vinhandel på Esplanaden 3 i København, der vil forsøge at rette op på det. Vinforretningen kalder sig selv et vinotek, da den både fungerer
som vinbar og vinhandel.

Vinen er udelukkende østrigsk fra producenter i området nord og syd for Wien. Såvel østrigske som internationale druer er repræsenteret. Selv om der kun importeres vine fra 5 omhyggeligt udvalgte producenter, favner udbudet samlet set over godt 50 forskellige vine, som alle serveres på glas.

Foruden vinen findes tillige håndplukkede specialprodukter som græskarkerneolie, Llanllyr Source, Sinnvolle Schokolade, samt brød, olie og oliven, der serveres i vinbaren.

Österreich Vin har følgende åbningstider:

Mandag - torsdag 11.30 - 19.00
Fredag 11.30 - 22.00
Lørdag 11.30 - 17.00

Constellation køber nu også del af Ruffino i Italien

En måned efter købet af Robert Mondavi Corp. køber Constellation Brands nu 40% af det toscanske vinfirma Ruffino. Prisen er ca. 450 mill. kr. Folonari-familien, der har stået i spidsen for firmaet siden 1913 bevarer kontrollen mens Investindustrial, der købte 44% af Ruffino i 2002, beholder en mindre aktiepost.

Den daglige ledelse og vinproduktion forbliver dog uændret. I USA skal Constellation stå for distributionen af Ruffino's vine.

 

 

 



Se alle artikler