HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Ugens gode vine - uge 20

Skrevet d. 27 Maj 2005

Felipe Rutini Chardonnay 2002 er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en blød, afrundet og meget behagelig smag. Vinen er uden den typiske oversøiske chardonnay-fedme og det klæder den. Slutningen er pæn lang, frugtig og let mineralsk. Den scorer 87/100 pts. Prisen er kr. 69,95 v/12 fl. og det er en superpris. Den forhandles af Philipson Wine.

Og så er der to gode køb fra Portugal. Pancas 2003 er en mellemfyldig vin med god frugt og en fin harmonisk struktur. Vinen er i rigtig god balance med bløde tanniner og en fin krydret smag. Slutningen er blød og dejlig lang. Den scorer 86/100 pts. og det er et godt glas til en yderst fornuftig pris på kr. 55,00. Køb en kasse til sommeren!

Den bedste vin er Esporao Reserva 2002. Den er mellemfyldig til fyldig med flot frugt, gode, lidt kraftige tanniner og en flot integreret fadlagring, der runder godt af uden at dominere. Smagen er flot, rund og skal næsten tygges. Slutningen er blød, let sødmefyldt og dejlig vedvarende. En flot vin, der scorer 89/100 pts. Til prisen på kr. 115,00 er det et ekstraordinært godt køb. Begge portugisiske vine fås hos Portugisisk Vinkælder.

Kommende tema-smagninger:
3. juni: New Zealandske hvidvine
17. juni: Grillvine

Navn Region Årgang Score Pris
Stickleback White - Heartland Australien 2003 84 59,95 v/12
Sextant d'Or Blanc - L'Estello Frankrig 2003 79 80,00 v/12
Chardonnay - Felipe Rutini Argentina 2002 87 69,95 v/12
Pancas Portugal 2003 86 55,00
Fonte Romana - Vila Flor Portugal 2001 79 47,50 v/6
Reserva - Esporao Portugal 2002 89 115,00


Se alle artikler