5 kantiner

Skrevet d. 24 Juni 2005

De danske Spritfabrikker
Ingen sprit - men masser af sodavand
Sodavand er sammen med postevand medarbejdernes foretrukne frokostdrik på spritfabrikkerne i Svendborg, hvor 200 medarbejder deler kantine.
“Knap halvdelen drikker kold, gratis postevand til frokost. Af den anden halvdel tager 85 pct. en sodavand, 10 pct. kakao, og mælken er nok under 5 pct.” siger kantineleder Johan Helmersen, som driver kantinen som en selvstændig virksomhed.
“Min opgave er at servere det, som folk vil have – ikke at være sundhedsapostel. Jeg skal jo også leve af det her,” siger han. Kantinen har ikke nogen egentlig kostpolitik, men forsøger at give sunde valgmuligheder – blandt andet i form af salatbar. Johan Helmersens erfaring viser dog, at de klassiske danske retter som karbonader og frikadeller sælger bedst.
Mælken kan købes i ½-liters kartoner til 9 kr., hhv. sød- og letmælk. Men den er altså ikke særlig populær, selvom den er billigere end ½ liter cola til 11 kr.
“Jeg tror, det handler om vane, og at folk trænger til noget friskt. Hvis de tænkte mere på sundhed, ville de nok vælge mælken,” siger kantinelederen, der selv er uddannet kok.

Coca-Cola
Gratis mælk i cola'ens højborg
Selvom Coca-Cola lever af at sælge sukkervand, har koncernens kantine både gratis mælk og kildevand ved siden af – naturligvis – gratis cola, sprite og fanta. De 200 medarbejdere, som dagligt spiser i kantinen på tapperiet i Fredericia, må dog have pungen frem, hvis de vil have smørrebrød, lunt eller dagens varme ret. Drikkevareforbruget er nogenlunde ligelig fordelt mellem de tre typer drikkevarer.
“Jeg tror, at folk vælger mælk primært ud fra smagen – at de godt kan lide det. Nogle er selvfølgelig også bevidste om, at det er sundt,” siger Ulla Christiansen, som er uddannet kok og souschef i kantinen. “De, som vælger sodavand, tænker nok mere på tørst og på at få noget opkvikkende.”
Der er nedsat et kantineudvalg, hvor medarbejdere og ledelse drøfter kantinens mad og udbud, men ikke en egentlig ernæringspolitik.
“De unge gider ikke have de gamle traditionelle retter, men er mere til pizza, toast og den slags. Vi forsøger så vidt muligt at lave det, som vi ved kan sælges,” siger Ulla Christiansen.

Fødevarestyrelsen
Mælk er folks egen sag
I Fødevarestyrelsen drikker 85 pct. af de 250 medarbejdere, som dagligt spiser i kantinen, vand til frokost. De fleste nøjes med postevand, mens enkelte betaler 15 kr. for en flaske kildevand. Der sælges også enkelte sodavand, som også koster 15 kr. for en halv liter. Mælk til 4 kr. for en kvart liter i alle fedttyper bliver kun valgt af 5 pct. af medarbejderne.
Kantineleder Ane Rasmussen ser dog ikke noget problem i denne fordeling.
“Folk får mælk i mange sammenhænge – fx i dressinger og i kaffen. Så det bekymrer ikke mig, at de ikke drikker mere mælk til deres frokost. De skal jo ikke have alle behov dækket i ét måltid.”
Kantinens vigtigste funktion er ifølge Ane Rasmussen at have et varieret udbud i form af forskellige kolde, lune og varme retter, så alle har en sund valgmulighed uanset smag. Der er ikke nogen særlig fokus på drikkevanerne.
“Jeg vil ikke bestemme over folks mad- og drikkevaner Folk her i huset ved udmærket godt, hvad der er op og ned i de forskellige ernæringstabeller. De ved også godt, om de har brug for mere eller mindre mælk,” siger kantinelederen, som selv er uddannet kok.

Mejeriforeningen
Mælk til alle
Stort set alle drikker mælk til deres frokost i Mejeriforeningen. Her er mælken da også gratis – og det eneste alternativ er kold kildevand fra automat. Der findes altså hverken sodavand, kakao eller juice. De ca. 100 medarbejdere, som dagligt kommer i kantinen i Århus, konsumerer i gennemsnit 180 kvarte liter mælk om dagen.
“Vi er måske lidt miljøskadede, men folk drikker vel mælk, fordi de kan lide det – og fordi de ved, at det er sundt,” siger Rikke Vendelbo, køkkkenchef og uddannet kok.
“Mælken indgår også i vores generelle kostpolitik, og vores holdning er, at mælk og vand er det eneste rigtige at servere til frokost,” siger hun.
Mælken skylles ned sammen med en varm ret, fisk, salater, ostebord og smørrebrød.
“Vi tænker meget i ernæring og fedtindhold, når vi laver mad. Hvis vi har brugt meget olie eller fede mejeriprodukter i en ret, så sætter vi skilte på maden, så alle har fået en advarsel,” siger Rikke Vendelbo.
Kantinens fokus på fedt- og energiprocenter er en del af forklaringen på, at man var tæt på at løbe med prisen som årets kantine – kun slået på målstregen af kantinen i Jyske Bank.

Kræftens Bekæmpelse
Fokus på det grønne
I kantinen hos Kræftens Bekæmpelse spiser dagligt 300 medarbejdere og gæster. Medarbejderne kan melde sig til en frokostordning, som giver adgang til en kold og varm buffet med forskellige salater. Betaling trækkes direkte over lønnen.
“Vi laver mad, som lever op til vore egne politiske udmeldinger. Og da det er påvist, at grønt, groft og magert forebygger kræft, så er det højeste prioritet her i kantinen,” fortæller kantineleder Anna Mathiasson, som er uddannet kok. Glassene er alle fyldt med koldt postevand, og den enlige sodavand i køleren, som kan købes, bliver stort set kun drukket ved festlige lejligheder. Mælk findes altså ikke til almindelig drikkebrug.
“Vi fornægter overhovedet ikke mælk, men vi har det kun til kaffe og madlavning. Almindelig drikkebrug har jeg ikke budget til, for det vil være ret dyrt at skulle tilbyde i forhold til vand. Og selvom jeg godt ved, at osteoporose er et stigende problem, så er det ikke et af vore primære fokusområder,” siger Anna Mathiasson.

Kilde: Mejeriforeningen