HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Flere private mærker i detailhandelen

Skrevet d. 1 Juli 2005

Mesterhakket, Cirkelkaffe og Danmælk er eksempler på private labels, altså varer der er produceret eksternt, men til en bestemt virksomhed. Og private labels bliver der flere og flere af i detailhandlen.

En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet ACNielsen for Private Label Manufacturers Association (PLMA) viser en stigende markedsandel for private label-varer. I Danmark udgør private labels nu 24,8 pct. af varerne i detailhandlen.

Private label-chef Per Jensen fra Coop Norden bekræfter undersøgelsen.

"Det er en klart stigende tendens, vi ser. Detailhandlen bruger private labels for at kunne sælge en kvalitetsvare til en billigere pris. Vi kan jo selv stå for markedsføringen i vores butikker og dermed reducere omkostningerne," fortæller Per Jensen.

Private label på mælkeprodukter

Mælkeprodukter er med en stigning på 2,7 pct. i 2004 i forhold til året før blandt de varegrupper, hvor private label vokser mest. Også smør og margarinevarer oplever en stigning (1,8 pct.). Det er der i følge Per Jensen flere grunde til:

"Generelt kan man sige, at private label giver en mulighed for, at man kan skabe en sammenhæng mellem butikkens navn og de varer, der findes i butikken. Samtidig kan man bruge private label til at skille sig ud fra de andre kæder, og når man har private label, har man jo også mere bestemmelse over varen. Det gælder lige fra valg af emballage til markedsføringsstrategi."

Også forbrugerne har påvirket den stigende private label tendens.

"Jeg tror, forbrugerne har fundet ud af, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem mærkevare og høj kvalitet. Derfor køber forbrugerne ligeså gerne private label – så længe varen har en ordentlig kvalitet," siger Per Jensen.

 

Kilde: Mejeriforeningen



Se alle artikler