| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Børneønske til middagSkrevet d. 12 August 2005af Lisse Trads Men i en uges tid havde jeg besøg af Anna og Anders på 9 og ’snart 6’, og aftalen var, at de måtte bestemme kød eller fisk helt alene, men der skulle noget fra den stoooooore have som tilbehør. Kartofler var et must for dem begge, ikke at det er sådan hjemme på Frederiksberg, for der køber de bare kartoflerne i Føtex! Her hos os skal de hjælpe Farfar med at finde kartoffelgreben, og bestemme, hvilken top der skal graves op. Og så kommer det rigtig sjove. De må samle kartoflerne op med fingrene. Sorte bliver de, men vi har både vand og sæbe. De faldt for vores store løvstikke, der troner høj og flot derude. Som Anna sagde: ’Den skal vi smage!’ Jeg var spændt på, om det gik, men med lidt opfindsomhed blev der kreeret en ret, der lige passede til dem. Kartofler med salsa af løvstikke (4 pers.) 1 kg nye kartofler 50-75 g hasselnøddekerner 4 skiver daggammelt brød løvstikkeblade og -stilke olivenolie og hvidvinseddike (ca. ½ dl af hver) salt og peber Del løvstikkeblade og stilke. Put stilkene i 1 l vand sammen med 1 spsk. salt og bring det i kog. Når det koger, tilsættes kartoflerne, og de koger 10 min. Skal trække i vandet 10 min., inden det hældes fra. Del kartoflerne i kvarter Rist nøddekerner på en tør pande og bland med løvstikkeblade, der er groft hakkede, brødet, der er revet til krummer, og olie og eddike. Hæld det over kartoflerne Serveres sammen med salat og passer godt til grillmad Jeg kunne godt forestille mig, at løvstikken kunne erstattes af rucola eller glatbladet persille. Men det tror børnene ikke, at de kan lide. Bortset fra det med kernerne kunne de selv lave resten Salaten bestod af mange forskellige slags, og de to unger kunne faktisk rigtig godt lide den. Det gjorde ikke sagen ringere, at der var hakkebøffer og gode lammegriller på den nyerhvervede Webergrill. Se alle artikler |