| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Ugens vinnytSkrevet d. 3 Juni 2005Toscanske vin producenter i oprør over vindmøllepark Opførelsen af 10 kæmpe vindmøller i en af Italiens mest eftertragtede vinregioner har bragt sindene i kog blandt de lokale vinproducenter. De 110 m høje vindmøller skal placeres lige uden for byen Scansano i Maremma-området. Vinproducenterne frygter at vindmøllerne vil få negativ indflydelse på områdets popularitet blandt vinkendere og turister - og måske ødelægge områdets mikroklima. Biondi Santi, den kendte producent fra Montalcino, har også en vingård i området - lige over for de nye vindmøller. Og han er mest oprørt over de strikse bygningsregler alle andre har været udsat for i området, for at bevare det lokale præg. På den anden side står vindmølle-fabrikanten, der oplyser at vindmøllerne kan levere energi til en by på 50.000 indbyggere og at opførelsen på ingen måde vil skade det eksisterende mikroklima, på nær udsigten. Som lederen Klaus Falgiani siger: "Jeg tror ikke, at den minimale støj fra møllerne, vil forhindre druerne i at vokse"! Det går langsomt med salget af Bordeaux 2004 Det går langsomt med at sælge en primeur vinene fra årgang 2004 i Bordeaux. Og det selvom priserne er 10-20% lavere end årgang 2003. Af de store slotte, der indtil nu har offentliggjort deres priser er Château Léoville-Barton med €22 - et fald på 8,33% i forholdt til 2003, Château Lynch-Bages med €22 - et fald på 21,42% og Château l'Evangile med €45 - et fald på 25%, dets laveste pris siden 1995. Men trods prisfaldet er købsinteressen lidt lunken. Mange havde nok forventet et større prisfald. Stephen Browett fra en af Englands førende Bordeaux-eksperter, Farr Vintners, siger at priserne skal længere ned for at få gang i salget: "Hvis (slots)ejerne vil have at vinen skal drikkes og en primeur systemet skal fungere, skal de være realistiske med priserne. Det er for kynisk blot at forvente at vinkøbmændene tager deres allokationer. I øvrigt regner Farr Vintners kun med at sælge 10 vine fra årgangen. Bl.a. Leoville-Barton, hvoraf der allerede er solgt 350 kasser. Anerkendt vinproducent fra Bourgogne er død Vinproducenten Philippe Engel fra Bourgogne er død af et hjerteslag på en ferie på Tahiti. Det har bragt sorg i Engels hjemby Vosne-Romanée, da Engel kun var 49 år. Philippe Engel ejede sammen med sin bror Domaine René Engel og gik for at være en af de dygtigste vinmagere i området. Domainet er et af de fineste i området med marker i de tre Grand Cru'er Clos Vougeot, Grands Echezeaux og Echezeaux og "super" Premier Cru'en Vosne-Romanée Les Brulées. Domainet blev grundlagt af hans bedstefar René Engel, som var professor i ønologi på universitetet i Dijon og medstifter af Bourgognes "Confrérie des Chevaliers du Tastevin". Se alle artikler |