af Charlotte E. Henriksen

Umiddelbart en glædelig ting for dem der mere er til bøffer og sovs. Men desværre er det ikke helt uden risiko at tage disse stoffer  – fytokemikalierne – ud af den sammenhæng de naturligt findes i, og indtage dem i koncentreret form. Stoffer der i små doser kan være gavnlige for helbredet kan i nogle tilfælde blive skadelige – og som forbruger kan man ikke automatisk regne med, at et kosttilskud er tilstrækkelig undersøgt for eventuelle skadevirkninger.

Hvad er fytokemikalier?

Fytokemikalier (fra græsk: phytos = plante) kaldes også sekundære metabolitter. Det er stoffer der er specifikke for bestemte arter eller slægter af for eksempel planter eller mikroorganismer. I planter virker fytokemikalierne ofte som forsvar mod sygdomme, skadedyr eller forurening. Forskning har vist, at disse stoffer kan være grunden til, at frugt og grønt i kosten kan være med til at forebygge blandt andet kræft, hjerte-kar sygdomme og symptomer på overgangsalder.

Mange har set det som en oplagt mulighed at udnytte denne viden kommercielt, ved at fremstille kosttilskud der kan forebygge eller lindre forskellige lidelser. Da fytokemikalier allerede forekommer naturligt i vores kost, går mange ud fra, at de også er uskadelige som koncentrerede tilskud – men det er ikke tilfældet. Ethvert stof der virker, kan også have bivirkninger.

For eksempel viste undersøgelser, at japanere havde meget få tilfælde af brystkræft – og at dette kunne hænge sammen med de store mængder soja i japanernes kost. Kan man så forebygge brystkræft ved at spise koncentreret soja i pilleform? Nej. Det viste sig, at den ønskede virkning kun opnås, hvis man har spist soja fra før puberteten. Og hvis man allerede havde haft brystkræft kunne sojakoncentrater være medvirkende til, at den opstod igen.

Heller ikke beta-caroten, kendt fra gulerødder, er helt uskyldigt. En kost rig på beta-caroten virker forebyggende mod hjerte-kar sygdomme og kræft, men store undersøgelser har vist, at rygere der spiser koncentreret beta-caroten faktisk får forhøjet risiko for lungekræft, mens alle andre ikke har nogen som helst gavn af stoffet i koncentreret form.

- Som ryger står man sig i hvert fald bedre ved at spise en gulerod om dagen og på den måde få de gavnlige stoffer i deres naturlige form. Ligesom soja kan fremme udviklingen af knuder i brystet når man går ind og isolerer og koncentrerer det virksomme stof. Man kan sagtens spise tofu og sojamel uden risiko, fortæller Helle Buchardt Boyd, bromatolog hos Dansk Toksikologi Center.

Mangler beviser

DTC har netop afholdt en temadag om fytokemikalier. Formålet var blandt andet at belyse, hvor meget vi egentlig véd om fytokemikaliernes virkning. Og budskabet var klart – ikke nok!

Ifølge en af oplægsholderne på temamødet, forskningsprofessor Lars Dragsted fra Danmarks Fødevareforskning, er de mange kosttilskud der dukker op for tiden et eksempel på, hvad der sker når en smuk hypotese bliver ophøjet til tro. Ifølge Lars Dragsted kan det godt være, at der findes kosttilskud som på langt sigt kan forebygge kræft eller andre sygdomme, men endnu er det ikke bevist. De fleste kosttilskud har ingen dokumenteret effekt og er ikke undersøgt for sikkerhed – og mange af de kosttilskud man har undersøgt, har vist sig at være enten virkningsløse eller farlige.

- Jeg vil ikke slukke håbet, men godt løfte pegefingeren, siger Lars Dragsted. Der er håb om, at vi kan vise en effekt med tiden, men sporene skræmmer. Mit budskab er, at man skal lære af sine fejltagelser og få undersøgt stofferne ordentligt, inden man begynder at give dem til mennesker.

I stedet for at gå efter de store, langsigtede virkninger, som at forebygge kræft og hjerte-kar sygdomme, anbefaler Lars Dragsted at producenterne i stedet koncentrerer sig om mere kortsigtede effekter, som for eksempel at forbedre fordøjelsen, hvor effekten lettere lader sig påvise. Men først og fremmest efterlyser han skærpede krav til effekt og sikkerhed.

Kosttilskud bør sikkerhedsvurderes

Der findes nogle få fytokemikalier, hvor effekten er bevist – men de er som regel også godkendt som naturlægemidler, hvor kravene til dokumentation er større end til kosttilskud. Både naturlægemidler og kosttilskud skal dog sikkerhedsvurderes, for eksempel hos Dansk Toksikologi Center. Her fortæller Helle Buchardt Boyd:

- Når vi vurderer et kosttilskud ser vi blandt andet på sammensætningen af urter eller planter, på deres interaktion med andre stoffer (man har for eksempel opdaget, at Perikon ikke går så godt i spænd med P-piller – blomsten ophæver pillernes virkning) og på hvilke sammenhænge de normalt indgår i (en kinesisk svamp kan for eksempel godt have en gavnlig effekt for helbredet når den spises kogt eller stegt som en del af den daglige kost, men det betyder ikke nødvendigvis, at den også er sikker at spise i tørret og pulveriseret tilstand).

Problemet er, at det ofte kun er de større og mere seriøse producenter der ofrer de nødvendige ressourcer på en sikkerhedsvurdering. Forbrugerne kan altså ikke regne med, at de mange kosttilskud der findes på markedet er tilstrækkelig undersøgt. Det bedste råd til forbrugerne er derfor at forlange dokumentation for, at et kosttilskud er sikkerhedsvurderet eller at det er registreret som naturlægemiddel. Sidstnævnte vil altid have en indlægsseddel som blandt andet dokumenterer at de virksomme stoffer er til stede i en sikker koncentration.

- Og ellers bare følge de gængse kostråd, slutter Helle Buchardt Boyd. 600 g. frugt og grønt hver dag er den mest sikre måde at få sine fytokemikalier på. Og det inkluderer både sennep, som hører til kålfamilien og ketchup, hvor fytokemikalierne faktisk er mere tilgængelige end i rå tomater - så kødspiserne kan også være med.