|
Vinene fra Alsace (2)Skrevet d. 4 Oktober 2001For at få det fulde udbytte af vine fra Alsace, er det nødvendigt at kende de 7 ædle druers karakter. Det der gør vinene fra Alsace spændende, er primært den undergrund som vinstokkene vokser i. Det kan være alt fra tungt ler,kalk, mergel, vulkanske lag og til granit. Dette sætter yderligere sit særegne præg på druerne. Der er selvfølgelig også forskel på producenter og ikke mindst om det er en AOC Alsace, eller AOC Alsace Grand Cru mark, som druen kommer fra.
Nedenfor er de 7 druer beskrevet generelt og der er nogle madforslag til, så der er ikke andet at gøre end at komme igang med at smage. God fornøjelse.
Lad os starte med Sylvaner
Denne drue er meget frisk med duft noter som sesamfrø, og frisk citrusfrugt, og har ikke den store aromatiske og fyldige krop, det er en vin som kan nydes som aperitif, eller til lette frokostretter (fisk) og salater.
Pinot Blanc
Her har vi en drue som samtidlig med sin friske og runde syre, har god fylde og frugtig smag. Der er citrus og lidt exotiske frugter i duften. Den er utrolig velegnet til lette (lyse) fiskeretter og i det hele taget når man har lyst til en god og frisk hvidvin.
Muscat d’Alsace
Denne drue er som regel meget tør, modsat andre sydligere steder.
Druen kan være utrolig aromatisk og ikke den store fylde, men meget ren i smag og duft. Den er utrolig elegant som aperitif, og hvis det er en lidt ældre årgang som VT, med en fast tør syre og gemt sødme, så går den faktisk også godt til grønne asparges.
Riesling
Denne drue er vel kongen over Alsace-druer. Den er aromatisk, med stor fylde og krop, masser af frugt, mineraler og lidt forårsblomster og den har samtidig finesse og elegance og med en lang eftersmag. Syren er ren og mild, og det er alt efter producent, et varierende restsukker indhold. Riesling kan bruges til næsten alle fyldige retter, fisk, lyst kød, madtærter.
Tokay Pinot gris
Her har vi en drue med kraft og fylde, dyb gylden farve, mineraler og lidt røget , utrolig aromatisk med exotiske frugter og meget lang eftersmag.
Denne drue er utrolig god til krydderet asiatisk mad og lyst kød, og endda vildt, og som sent høstet, VT, SGN har den en utrolig lækker harmonisk syre/sødme balance og intensitet , til bla. Terrine de Foie gras og desserter med kanel og vanilie.
Gewurztraminer
Her har vi nok den mest aromatiske af de 7 druer, den oser af exotiske frugter (lychee) blomster (især roser) og krydderier, og har en utrolig dyb gylden farve og komplex struktur.
Der er to typer vine lavet på Gewurztraminer. Den ene type er tør og meget blomsterpræget (roser) og virker meget parfumeret. Disse er mest til krydret asiatisk mad og osten Munster, en specialitet fra Alsace. De lidt mere intense vine med højere rest sukker indhold er formidable til dessert med sydlandske frugter eller igen, Terrine de Foire gras.
Pinot Noir
Her har vi den ædle drue som også bliver brugt i Bourgogne.
Når druen bliver brugt i Alsace, bruges en kort skind kontakt i den første gæring (fermentation), og man får en vin der har en utrolig duft af frugt (Kirsebær) og god mild syre. Vinen er utrolig velegnet til laks, kalkun, vildt, sprængt kalvekød og salater med lun gedeost.
Se alle artikler
|