Fremtidens sunde fødevarer: Kvalitet, funktion og kommunikation

Skrevet d. 9 September 2005

Antallet af overvægtige og fede er steget voldsomt inden for de seneste ti år. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) taler om en fedmeepidemi. Udgifterne til behandling af livsstilssygdomme udgør den største post på de offentlige sundhedsbudgetter. Det er i samfundets interesse at reducere antallet af livsstilssygdomme. Alternativet kan blive en prioritering af de enkelte sygdomstilfælde - for skal alle disse patienter behandles, kræver det mere personale og bedre udstyr på hospitalerne.

På Øresund Food Networks innovative sommermøde, der blev afholdt den 25. august i Ørestaden, var svenske og danske repræsentanter fra fødevareforskning og fødevare­industri enige om at ansvaret for sundheden er fælles, og at en satsning på funktionelle fødevarer er en del af løsningen på problemet - men at det skal koordineres med en generel forbedring af de industrielt forarbejdede fødevarers kvalitet og en øget kommunikation med forbrugere og lægevidenskab om sammenhængene mellem fødevarer og sundhed.

Udviklingsdirektør Jörgen Holm, Øresund Food Network, mener det er altafgørende, at industri, myndigheder og forskning samarbejder. Ikke alene er der en enorm samfundsøkonomisk gevinst forbundet med at forhindre livsstilssygdomme - industrien har store indtjenings­muligheder i at udvikle og fremstille sunde fødevarer og functional foods:

"I dette spil er det nødvendigt at se på alle fødevarer - både den almindelige, daglige mad og på mulighederne for at udnytte functional foods, der er specialfremstillet, så de kan modvirke sygdom eller fremme sundhedstilstanden - Øresundsregionen kan blive et internationalt vækstcenter inden for værdiforøgede helsekompleks, med stor betydning for den regionale økonomiske udvikling og med betragtelige PR-fordele for Brand Øresundsregionen."

Professor Inger Björck, Functional Foods Science Centre, Lund Universitet, efterlyste en bedre integration af fødevare­videnskab og medicin og en bedre kommunikation med forbrugerne. Problemet er, at lægevidenskaben af i dag har fokus på helbredelse - men kun begrænset interesse for fødevarernes sygdomsforebyggende potentiale:

"WHO har vist, at ændringer i kosten kan være den afgørende faktor i reduktionen af antallet af sygdomme i Europa. Derfor er det nødvendigt at inddrage lægevidenskab i udviklingen af præventive kostkoncepter. Vi skal også være bedre til at fortælle om ernæringsrigtige egenskaber i et sprog, andre kan forstå, det gælder ikke mindst når det gælder fødevarer med specielle funktionelle egenskaber, der skal målrettes bestemte grupper."

Industrien har et stort medansvar for at vende udviklingen - og samtidig en stor interesse heri, erkendte Bent Claudi Lassen, formand Danske Slagterier, der blandt andet fremhævede Landbrugsrådets 35 madskoler, hvor børn i løbet af sommerferien har lært om sunde madvarer og madlavning samt fødevareerhvervets samarbejde med forskningsinstitutionerne i Øresundsregionen blandt de initiativer, der allerede er sat i værk:

"Vi skal udvikle sunde og sikre råvarer, vi skal være med til at fremme oplysningen - og måske er den største udfordring for os at sørge for, at produkterne kan fremstilles tilstrækkeligt billigt, så de discount-produkter, vi vælger til hverdag, også kan være sunde."

Det er først og fremmest kvaliteten, der afgør om en fødevare kan sælges. Direktør Bengt Mårtensson, Arla Foods, bestyrelsesformand for Øresund Food Network, efterlyste en holdningsændring i fødevareindustrien:

"Det er ikke nok, at vi har råvarer af høj kvalitet i Øresundsregionen. Vi skal også kunne fremstille fødevarer af høj kvalitet i industrien. Måske kunne vi her lære noget af produktudviklingen i de sydeuropæiske lande, hvor man traditionelt sætter diskussionen om høj forbrugerkvalitet over diskussionen om nytteværdien."