Gårdmejeriernes grimme ælling

Skrevet d. 9 September 2005

- Mange var negative. Nogle vrissede ligefrem af mig, fordi jeg meldte mig ud af det lokale andelsmejeri og startede selv. Det kunne jeg ikke tillade mig, mente man, det var at bryde fællesskabet. Så der var ingen speciel anerkendelse at hente, husker Jens Harrekilde.

- Men, tilføjer han, op gennem 90’errne ændrede holdningen sig markant. Så i dag tror jeg mere, at kollegerne – jeg vil ikke sige beundrer – men i hvert fald synes, at det er helt i orden og vældig fint, at der er nogen, der kører alternativt.

Gislev-landmanden kan da også notere en solid succes. Ikke færre end 15.000-20.000 gæster lægger hvert år vejen forbi Hestehavegård for at besigtige stedet og handle ind i den tilhørende gårdbutik. Dermed er Hestehavegård det mest besøgte produktionslandbrug i Danmark.

Det startede i en container
Det var indførelsen af mælkekvoter og ønsket om at udnytte den gode mælk fra gårdens jerseykøer, der i 1987 gav stødet til, at Jens Harrekilde etablerede sit eget gårdmejeri, der i dag er landets ældste. I starten blev der produceret konsummælk, som blev løntappet på et mejeri i Nyborg og distribueret til en række supermarkeder.

- Det var en måde at forædle mælken på og få lidt mere ud af den økonomisk, når vi nu ikke måtte producere mere på grund af kvoterne. Men det var tungt at distribuere konsummælk hver eneste dag, så i 1992 begyndte vi at lave ost og smør, fortæller Jens Harrekilde, der solgte ostene og smørret til diverse grossister.

Gårdsalget kom af sig selv. - Der kom en masse mennesker for at spørge, om de kunne købe ost og smør. Så satte jeg en container op ude i gården og fyldte den med ost og smør, som folk så kunne komme og købe lørdag formiddag.

Efter et halvt år kom der flere og flere kunder til, og så rykkede salget ind i et lille lokale i en tidligere bolig, hvor der blev indrettede en gårdbutik. Samtidig blev åbningstiden udvidet, så butikken havde åbent både fredag og lørdag formiddag.

- Der kom virkelig mange kunder, og salget voksede markant op gennem 90’erne, hvor det var in med gårdsalg og gårdbutikker. Så i 1999 byggede vi en fuldstændig ny gårdbutik, fortæller Jens Harrekilde, der siden har aftrappet salget til grossistleddet.

- Det er først og fremmest vores gårdbutik, der driver værket. Det er der, vi helst vil sælge vores produktion, så i dag producerer vi kun det ost, vi selv skal bruge i vores butik, tilføjer gårdejeren, der også sælger kød- og pålægsvarer fremstillet af gårdens kalve, køer og vandbøfler samt en række specialiteter.

Folk vil have en oplevelse
Hvert år bliver der langet cirka 50 tons jerseyost over disken i gårdbutikken, men kunderne er også interesserede i, hvad der i øvrigt sker på gården.

- Vores kunder tilhører den gruppe af forbrugere, der vil have en oplevelse, når de handler, og det, de er mest interesserede i, er, hvordan dyrene har det. Alt det med økologi er de fleste ligeglade med. Det er dyrenes trivsel, de spørger til, og sådan har det været alle årene, beretter Jens Harrekilde, der har indrettet en balkon i stalden, så folk kan tage de gule »mælkeleverandører« nærmere i øjesyn og selv bedømme, om dyrene trives.

Trods sin egen succes med gårdbutik og gårdmejeri vurderer Jens Harrekilde, at markedet for denne produktions- og salgsform er ved at være mættet.

- Det er lige som med den økologiske bølge. Den har toppet. Det tror jeg også, markedet for gårdbutikker har, siger gårdejeren og peger på, at mange gårdbutikker ser dagens lys, men lukker igen efter et halvt eller et helt år. Når ejerne har fundet ud af, hvor krævende det er at have en butik, der skal betjenes, lukker de igen.

Fremtiden for de danske mælkeproducenter bliver heller ikke nem, vurderer Jens Harrekilde.

- Det bliver endnu hårdere, end det er i dag. Vi skal nok vente yderligere prisfald. Så det bliver absolut ikke noget eventyr, siger han.

Fakta om Hestehavegård
Hestehavegård blev i 1914 udstykket fra godset »Lykkesholm« og er siden gået i arv gennem tre generationer. Siden 1920 har der været jerseykøer i stalden, der siden 1990 har været en løsdriftsstald, hvor dyrene går frit omkring og får masser af frisk luft og al den grovfoder, de kan æde.

Cirka halvdelen af mælken leveres til Ørbæk Mejeri, mens den anden halvdel bliver til ost og smør på gårdens mejeri, der blev etableret i 1987. Osteproduktionen er i dag på cirka 50 tons ost om året. Der produceres både danbo ost og havarti ost i 10+, 20+, 30+ og 45+ udgaver. Desuden produceres der smør, rygeost og feta på mejeriet.

Jersey-osten fremstilles i åbne ostekar, og smørret kærnes og æltes på gammeldags vis og håndpakkes direkte fra kærnen.