Fra kalv til malkeko

Skrevet d. 30 September 2005

Kvien
Hunkalven kaldes en kvie, indtil den selv har fået en kalv. Man kan ikke malke en kvie, for mælken produceres først, når dens kalv er født. Kvien parres eller insemineres, når den er 17-19 måneder gammel. Den kælver første gang, når den er cirka 2 ½ år.

Malkekoen
Når kvien har kælvet, kaldes den en ko. Nu kan den malkes to gange i døgnet. Den producerer megen mælk i starten, men så falder mælkemængden langsomt. Allerede 3 måneder efter at koen har kælvet, parres den igen. En malkeko skal føde en kalv om året for at producere mælk. To måneder inden koen kælver (føder) kalvene, stoppes malkningen for at give koen fred og ro. Så snart koen har kælvet, malkes den på ny. De fleste malkekøer i Danmark slagtes, når de har ydet mælk i 4-5 år – mælkeydelsen falder, og det kan ikke betale sig at fodre på en gammel ko. Det vil altså sige, at en ganske almindelig malkeko får 3-4 kalve i hele sin levetid.

Koen ude og inde
I Danmark går cirka 70% af malkekøerne på græs hele sommeren. Der er forskellige former for stalde. Hvis køerne holdes i bindestald, står de i deres bås døgnet rundt. 70% af køerne opholder sig i store stalde, hvor de frit kan gå rundt mellem hinanden. Det kaldes løsdrift. Økologiske malkekøer må kun stå bundet i begrænset omfang.

Koen - et flokdyr
Koen er af natur et flokdyr – den vil helst være sammen med andre køer. Under frie forhold danner kvæget småflokke, der består af en tyr, køer, ungdyr og kalve. På engene ser man ofte mange malkekøer gå sammen uden en tyr. En ko kan kende de andre dyr i flokken, så længe flokken ikke er større end omkring 70 dyr.

Nogle køer er mere dominerende end andre i flokken. Når rangordenen er fast og velfungerende betyder det, at flokkens medlemmer ikke er stressede, men lever i fred og ro med hinanden. Det er typisk styrke, vægt og alder, der bestemmer placeringen i rangordenen – en ældre ko, der er stor, høj og samtidig vejer meget, bestemmer oftest i flokken.

Kilde: Mejeriforeningen