HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Danskerne vil have sundhed

Skrevet d. 23 Juni 2006

"I Storbritannien er ’probiotics’ et velkendt begreb hos forbrugerne. Sådan er det ikke i Danmark. Forbrugerne her har nok en fornemmelse af at produkter som A38 og Cultura er sunde – og det er så det. Det gør det danske marked lidt vanskeligt, når det gælder probiotiske mejeriprodukter," siger Mette Hofman, kategorichef for syrnede produkter hos Arla Foods.

Hun er dog ikke i tvivl om, at markedet i Danmark nok skal udvikle sig. Det vil blot ske lidt langsommere end i landene omkring os.

"Der kommer øget fokus på sundhed og velvære i fremtiden. Forbrugerne vil derfor i stigende grad efterspørge fødevarer, som kan gøre noget ekstra for sundheden. Markedet vil udvikle sig, og vi vil være med til at drive det. Men det bliver ikke med opsigtsvækkende produkter, der kan sænke blodtrykket og kolesteroltallet."

F19 – Arlas egen kultur

Ud over A38 består Arla Foods’ probiotiske produktserie af Cultura og Cultura Gaio. Cultura-serien indeholder blandt andet Arlas egen probiotiske kultur Lactobacillus casei F19, som har en veldokumenteret effekt på balancen i mave-tarm-floraen. Dertil tyder en række nye undersøgelser på, at F19 kan påvirke fedtomsætningen i kroppen, mæthedsfornemmelsen og reducere fedtet på maven. Interessante egenskaber i en tid, hvor man taler om en sand epidemi af fedme i befolkningen. Arla Foods har af samme grund søgt patentbeskyttelse af F19’s evne til at reducere vægtøgning. 

"Det er meget kostbart at forske i probiotiske kulturer, og derfor koncentrerer vi vores fremtidige indsats omkring forskning i F19. Det er en kultur som oprindelig stammer fra Arla Foods Sverige, og som vi har forsket i i mange år.  De nye, spændende probiotiske produkter, der måtte komme fra Arla Foods i fremtiden, vil i høj grad være baseret på F19," fortæller Mette Hofman.



Se alle artikler