HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Canard-Duchêne Champagne Cocktail Competition- Talk of the Town.

Skrevet d. 9 November 2007

Champagne er og har alle dage været verdens førende festlige drink. Mange har efterlignet, men aldrig overgået de gyldne bobler, hvis brusen i glasset emmer af ekstravagance, selvforkælelse og særlige anledninger. Champagnen er for mange blevet selve symbolet på bon vivant og feinschmeckeri, og intet er derfor mere naturligt end at linke champagnen til en anden af tidens helt store livsstilstrends, cocktailen. 

Netop i disse år er cocktailtrenden på alles læber, og den franske kvalitetschampagne Canard-Duchêne er derfor med helt i front, når de inviterer byens bedste bartendere til eksklusiv Champagne Cocktail Competition tirsdag d.20. november 2007. Bag Canard-Duchêne står den skandinaviske distributør Belvedere Scandinavia, der også markedsfører den danske succesvodka, Danzka, og det er således garvede kræfter, der tirsdag d.20. november omdanner København til ”City of Cocktails” og Canard-Duchêne til naturligt talk of the town.

Canard-Duchêne Champagne Cocktail Competition er den første af sin art i København nogensinde, og forud for konkurrencen er gået et skarpt selekteringsforløb, hvor i alt 12 nøje udvalgte cocktails har kvalificeret sig til dysten om den prestigefyldte pris samt ikke mindst en tur for to til Paris og Canard-Duchêne champagnens oprindelsessted. Professionelle champagneeksperter, bartendere, sommeliers og køkkenchefer vil sidde i dommerpanelet, og smage sig igennem et dusin sindrigt konstruerede champagnecocktails med eneste krav om et minimumindhold af 5 cl. Canard-Duchêne. Kåringen af den ultimative Canard-Duchêne cocktail finder sted på Hotel Twentyseven, Løngangsstræde 27, 1468 København K tirsdag d.20. november 2007 i tidsrummet 20:00 – 22:00 med efterfølgende Cocktailparty i hotellets Honey Ryder Cocktail Lounge.

Kom og vær med, når Canard-Duchêne sætter champagne og København på cocktailkortet!

 

Se alle artikler