HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Forbrugerne er vilde med sennepdating!

Skrevet d. 26 Juni 2008

Danskerne er vilde med at date. Flere end 22.000 danskere har været på sennepsdating.dk det seneste halve år. Det er blevet så populært at finde den helt rette sennep, at Bähncke, der står bag websitet, netop har lanceret en opdateret udgave.

 

Nogle danskere er til den venlige, søde og imødekommende type, mens andre er til den intense, dybe og karakterfulde. Vi er til forskellige typer, og det gælder også, når det kommer til sennep. Det beviser sennepsdating.dk, hvor danskerne kan finde deres perfekte match.

I løbet af hjemmesidens første halve leveår har cirka 22.000 unikke besøgende været forbi og fundet deres foretrukne sennep.

”Det er lidt sjovt, at danskerne er så vilde med vores website, hvor der i snit har været knap 1.000 nye besøgende hver uge. Alt efter om man har et godt øje til den bundsolide, jordnære og ærlige type eller den forførende, pikante og temperamentsfulde kan besøgende finde deres favoritsennep,” forklarer Henrik Christensen, kategorichef hos Bähncke.

Tradition og fornyelse
Sennep har gennem tiderne været et klassisk produkt i køkkenet og forbundet med traditionelle anvendelsesmuligheder i madlavningen, men det er det ved at ændre sig.

”Danskerne er i større grad interesserede i at prøve noget nyt og eksperimentere. Det gælder også for sennep, hvor flere har fået øjnene op for de forskellige sennepsprodukter og nye måder at bruge senneppen på i madlavningen,” vurderer Henrik Christensen og fortsætter:

”Gennem tiderne har senneppen fulgt madkulturen i Danmark og været med på bordet og i kogebøgerne. Så det er vel ganske naturligt, at senneppen også er at finde på internettet i dag. Med sennepsdating.dk kan forbrugeren nemt finde det rette match og få inspiration til madlavningen og sæsonens køkken. Det øger chancerne for, at man rammer rigtigt første gang, når man skal prøve en ny slags sennep.”

Forbedret datingsite
På grund af den store interesse for at klikke ind på sennepsdating.dk har Bähncke givet hjemmesiden en overhaling, så de mange sennepssøgende brugere får bedre muligheder for at finde en sennepspartner.

”Oprindeligt var sennepsdating tænkt som en del af en kampagne, men eftersom der kommer flere og flere besøgende, har vi valgt at give dating-konceptet et løft. Den store interesse viser os, at sennepstraditionerne lever i bedste velgående. Derfor har vi netop lanceret det opdaterede website,” fortæller Henrik Christensen og slutter:

 

”Bähncke fejrer 150 års jubilæum i efteråret, og i den forbindelse leger vi med forskellige idéer til en videreudvikling af sennepsdating. På baggrund af interessen er der bestemt mulighed for at udvide sennepsuniverset.”

 


Fakta:

  • Bähncke producerer syv forskellige slags sennep: Sød Sennep, Taffel Sennep, Arffmann’s Sennep, Fiske Sennep, Stærk Sennep, Dijon Sennep og Jubilæums Sennep.
  • Bähncke er den største producent af sennep i Danmark.
  • Bähncke er klassisk, dansk sennepstradition siden 1858.
  • Bähncke er ejet af den norske fødevarekoncern Rieber & Søn.
  • Læs mere på www.bahncke.dk og www.sennepsdating.dk.


Se alle artikler