HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Lad familien og vennerne dyste på god madlavning

Skrevet d. 23 Juni 2008

Kursus- og konferencecentret Schæffergården ved Dyrehaven inviterer private til kokkedyst. Med en af Schæffergårdens professionelle kokke som mentor dyster deltagerne om at skabe en gastronomisk oplevelse ved hjælp af de bedste råvarer fra hovedsageligt de nordiske lande.

Kursus- og konferencecentret Schæffergården i Gentofte har udviklet sin helt egen, nordiske udgave af det populære tv-program KokkeDysten. Konceptet er skabt med henblik på teambuilding for erhvervslivet, men er også særdeles velegnet som utraditionel ramme omkring en fest for familie og venner, som får en hyggelig og sjov oplevelse med lige dele fokus på det kulinariske og det sociale.

På Schæffergården foregår KokkeDysten i kokkeskolen i patricierbygningen Villa Helene fra 1830 overfor den statelige hovedbygning opført i 1755. Og der dystes primært ved hjælp af råvarer fra de nordiske lande:

- Den kulinariske linje her i huset er nordisk inspireret, med hovedvægt på de bedste råvarer fra Danmark og Norge. Det er helt i tråd med husets generelle nordiske linie, idet Schæffergården er ejet af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, fortæller direktør Rune Korsgaard, som har stået ved roret i snart 23 år.

KokkeDysten er teambuilding på gastronomiske vilkår med en af Schæffergårdens professionelle kokke som mentor. Og KokkeDysten er et lærestykke for op til 20 deltagere ad gangen i praktisk samarbejde om at tilberede et herligt måltid.

Man kan være op til otte deltagere på hvert hold, og der vil være mulighed for at spørge Schæffergårdens kok til råds tre gange. Herefter koster det minuspoints. Holdene får nemlig points for deres frembringelser og for samarbejdsevne, køkkenhygiejne og andet. Det vindende hold præmieres med en kurv med friske råvarer til hver deltager, fortæller køkkenchef Ove Olsen, der indførte konceptet på Schæffergården.

Den store belønning er selvfølgelig, at gæstekokkene efter vel overstået dåd sætter sig omkring et smukt dækket bord for at nyde fisken, fuglen, kødet, vildtet, garnituren, saucen, desserten og, ikke mindst, håndplukkede vine fra Schæffergårdens velforsynede vinkælder. Men der er mange små belønninger for den enkelte og for team’et under vejs i form af dufte, smagsprøver, diskussioner og vellykkede etapesejre.  

KokkeDysten vil typisk tage sin begyndelse ved 17-tiden, når de op til 20 deltagere samles ved køkkenbordet for at planlægge forløbet, fordele opgaverne og skåle hinanden lykke til i et godt glas. Den, der inviterer, kan på forhånd i samarbejde med Ove Olsen sammensætte en grundmenu. Eller holdet kan selv og på stedet ’builde’ menuen med forret, hovedret og dessert ud fra et bredt sortiment af råvarer. Og så er man klar til at samarbejde professionelt eller på familie- og venneplan om den store, spændende opgave. Hurtigt begynder de herligste dufte at brede sig i det travle køkken. Og hist og her skåles der for gode del-resultater som for eksempel en vel-renset fisk, en sublim marinade eller den ultimative vildtsauce.

Schæffergården ejes af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde og er et af Danmarks smukkeste og travleste kursus- og konferencecentre med cirka 30.000 gæster om året. Den statelige hovedbygning, Jagtslottet,  midt i Jægersborg Dyrehave, blev opført 1755 som afløsning for det nærtliggende Ibstrup Slot, som blev brugt som udgangspunkt for jagter på det kongelige jagtrevir, Dyrehaven. Gennem århundrederne havde ejendommen skiftende ejere, indtil den i 1949 blev erhvervet af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, der løbende har renoveret og udvidet, og som lægger vægt på at Schæffergården fremtræder som en smuk repræsentant for dansk og norsk arkitektur og møbelkunst.



Se alle artikler