| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Årets æblefest skydes i gang i SakskøbingSkrevet d. 19 Juni 2008Sakskøbing er netop blevet udvalgt til at danne rammen om Æblets Dag, som i år afholdes lørdag den 20. september 2008. Her indtages byen af tusindvis af æbleentusiaster, som er samlet for at markere starten på årets æblefest. Den årligt tilbagevendende begivenhed arrangeres af Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU). For fjerde år i træk afholder Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU) Æblets Dag, som i år løber af stablen den 20. september i et af landets mest koncentrerede æbleområder, Sakskøbing. ”Sakskøbing har i mere end hundrede år været et af de toneangivende områder for frugtavl, og alene den lange historie giver et godt afsæt for Æblets Dag. Samtidig har vi masser af gode erfaringer med i rygsækken fra de tidligere år, hvor Gråsten, Gavnø og Svendborg har været centrum for Æblets Dag,” siger marketingkoordinator Pernille Bech fra GAU. Stor fejring på vej Æblets Dag er startskuddet til en landsdækkende fejring af årets æblehøst, og som noget helt nyt har GAU i år valgt at slå tøjlerne sammen med Sydhavsøernes Frugtfestival. Det giver et stærkt, fælles afsæt, når sæsonens æbler skal hyldes, og Pernille Bech har derfor store forventninger til dagen. ”Vi forventer os meget af Æblets Dag. Ikke mindst fordi vi i år har valgt at afvikle dagen samtidig med Sydhavsøernes Frugtfestival. På den måde håber vi at tiltrække flere gæster, og der bliver skabt ekstra opmærksomhed om begge arrangementer, så alle besøgende, uanset alder, får en fantastisk dag,” lover Pernille Bech. Ud over lækre smagsprøver på de mange forskellige æblesorter, æblemost og andre æblelækkerier, byder æbleavlere fra hele landet indenfor til en snak om æbler. Her står de klar til at svare på spørgsmål om alt fra æblesorter til erhvervsplantager, ligesom der også vil være gode råd at hente om dyrkning af æbler i private haver. Startskud til æblefest Æblets Dag i Sakskøbing den 20. september er startskuddet til en landsdækkende æblefest, som hylder æblet gennem hele efteråret rundt omkring i hele landet. Her vil æbleplantagerne åbne dørene for alle interesserede, som inviteres indenfor i en verden af æbler. FAKTA – ÆBLETS DAG
Se alle artikler |