HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Tilberedning af fisk

Skrevet d. 9 Marts 2002

Her en oversigt over gængse tilberedninger af fisk mm...

Dampning
Tilbered fisken på rist i fiskekedel eller i sauterpande, så den ikke på noget tidspunkt kommer i kontakt med kogelagen. Fisken tilberedes altså alene i dampen fra væden og bevarer på denne måde sin saftighed. Denne metode anvendes mest til fileter og mindre stykker fisk.

Grillning
Tilbered fisken på grillpande, havegrill, ved høj varme på tør pande eller under ovnens grillelement.
Denne metode er velegnet til fisk med højt fedtindhold, fordi den høje temperatur giver nogle smagselementer, der kan udgøre et modspil til den lidt flade smag, der ofte kan være i fede fisk. Grillning er også velegnet til mager fisk, der kan steges på skindsiden, så skindet bliver sprødt, eller til skaldyr tilberedt i skallen. Ved brug af havegrillen er det vigtigt at kullene brænder godt og giver en jævn varme, før fisken lægges på. Læg staniol på risten, så man undgår, at fedtstoffet drypper ned i gløderne og laver flammer, der kan branke fisken.

Indbagning
Tag plader af filodej, rul butterdejsplader ud eller lav en saltdej af vand, salt, mel. Pak fileter ind i dejen med grøntsager, krydderier og eventuelt fars og bag fisken i ovnen ved 200 grader. Metoden minder en del om "papillottilberedning, men har den fordel at dejen kan spises.



Se alle artikler