| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Alsaces specialiteterSkrevet d. 19 Oktober 2001I de foregående artikler har jeg beskrevet de forskellige typer vine og drue typer. Nu vil jeg også skrive lidt om hvad der gør at vine fra Alsace er specialiteter. Først og fremmest er det kombinationen af druerne og jordbunden (Grand Cru markerne), desuden har området den laveste nedbørsmængde i Frankrig fra 450 til 600 mm pr år. Disse tre ting tilsammen udgør et unikt potentiale for at fremstille vine at en meget høj kvalitet og med et lagrings potentiale. De fleste Alsace vine bliver dog drukket meget unge, og det er for de fleste vines vedkommende også meningen. Der er ikke noget som en ung dejlig frisk afkølet Pinot Blanc til en god frokost. Når der skal kikkes på kvaliteten har områdets politik mht. til høstudbytte også noget at sige. AOC Alsace som er fra 1962 og AOC Alsace Grand Cru fra 1975, og fra 1999. Det officielle høstudbytte for AOC Alsace er 80 Hl/ha (hektoliter pr. hektar), og 55 Hl/ha for Grand Cru. Desuden skal AOC Alsace ved høsttidspunktet indeholde min. 9 % alkohol gældende for druerne Sylvaner, Pinot blanc og blandingsvinen Edelzwicker. 9.5 % alkohol for Pinot noir, Riesling og Muscat. 11% alkohol for Tokay Pinot gris og Gewurtztraminer. For Grand Cru ligger alkoholprocenten for de første 6 typer på min. 11% alkohol og de sidste to 12.5 % alkohol. Der er også altid en smule rest sukker tilbage i vine, som ung vin mindre end 1- 2 år fra høst, vil denne sødme altid være det første man smager, men med alderen vil sødmen gå i baggrunden til fordel for den friske og modne syre. Man skal dog ikke glemme at sødmen er der selv om man ikke kan smage den. Denne vekslende kombination mellem restsukker og syre ved ældre Alsace Grand Cru vine gør dem specielt velegnet til gastronomiske højdepunkter. Alsace AOC og AOC Grand Cru vine med betegnelsen VT (Vendanges Tardives) SGN (sélection de grains nobles) er et kapitel for sig selv. Det sjove ved disse vine er at når de lageres og bliver åbnet efter 10-15 år, så tror man ikke at vinen kan have sådan en frisk syre, eksotiske frugter og alligevel denne lethed, samtidlig med at eftersmagen bare fortsætter. Hvis disse vine skal sammenlignes med andre, er det kun Riesling fra Tyskland bla. fra (Mosel), og topproducenter fra Sauternes. Se alle artikler |