HjemOpskrifterArtiklerButikLoginBliv medlemKonkurrencerForumRestaurant GuideOm madgal
Log ind eller Bliv medlem

Søg i artikler

Vind Gourmet Ekspressen...

Skrevet d. 23 Marts 2003

Ryd komfuret - Ainsley kommer!
De fleste med interesse for mad og hang til tv-kokke kender ham sikkert allerede - i hvert fald hvis de har set BBC eller har fanget ham på gæstevisit på DR2 i programmet ’Venner til middag’. Det er ham den store, skaldede fyr, der altid er i godt humør - og som tryller enkle, smukke retter frem på næsten ingen tid inspireret af mange spændende ingredienser fra hele verden. Hans ligefremme facon har for længst gjort ham til en af de allerstørste tv-kokke i England - og det siger ikke så lidt - der er som bekendt en del om budet derovre.



Nu får vi fornøjelsen af Ainsley herhjemme - både i en smuk og inspirerende kogebog med 120 opskrifter og på skærmen for fuld udblæsning. Han har en dejlig ukompliceret tilgang til det at lave mad - det skal være lækkert, smage godt, smukt at se på - og så skal det ikke tage flere dage at tilberede. Han fanger fint tiden med sine lettilgængelige opskrifter, hvor der er knald på farver, duft og ingredienser - og som de fleste vil kunne smække sammen på ganske kort tid. Men samtidig går han ikke på kompromis med råvarernes kvalitet - de skal være i orden, selv om det omvendt heller ikke skal være en religion.

En af hans grundtanker er, at et hjemmelavet måltid stort set altid vil være bedre end det snask, som flere og flere lige henter nede på grillen. Og så tager det ikke engang så meget længere tid at lave det selv. Han laver kort sagt mad som de fleste gerne vil have det, når man har tusind andre ting, man også gerne lige vil nå.

Glæd dig til et kig i bogen og luk op for Ainsley Harriott i Gourmet Ekspressen på DR2 hver tirsdag kl. 19:00.

Der er 10 bøger af Ainsley på højkant, titlen er Gourmet Ekspressen. Vinderne findes d. 24 april, og vil efterfølgende blive kontaktet pr. mail, og offentligtgjort her på Madgal...

Konkurrencen er sponseret af DR Multimedie
Bemærk at præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.



Se alle artikler