|
|
Mad på KretaSkrevet d. 9 Juli 2004 Af Mona Stroehlein og Cecilia Kängström
| Det kretensiske køkken byder på mad, der er sundere end de fleste andre steder i verden. Det afspejler sig direkte i det faktum, at den gennemsnitlige levealder er højere på Kreta end i resten af Grækenland. Olivenolien, de kretensiske oste, kød fra får og geder som har vandret mere eller mindre frit i Kretas dale og bjerge. Alskens bønner med spændende smagsvariationer. Snegle tilberedt på forskellig vis, og ikke mindst "ukrudtet" Chorta. Det er spiselige, grønne blade, som vokser vildt i naturen, for eksempel |
![""]("http://www.mytravel.dk/SLGImages/SiteId17/Layout/invis.gif") |
skuddene fra vild fennikel, som plukkes fra februar til maj. Der findes også chrota, som er dyrket. Mange kretensiske Taverna-familier er begyndt at fryse det spiselige ukrudt ned, så turisterne også skal få en chance for at smage det.
Traditionel mad
Til de traditionelle kretensiske madretter hører først og fremmest den kretensiske pilaffi, som serveres til kød. Det er ris, som er kogt i en fed bouillon kogt af får eller høne. Risen steges siden i fåresmør og smages til med citron. Det lyder måske ikke så lækkert, men det smager fantastisk. Bønnesuppen, som andre steder i Grækenland tilberedes med bladselleri, koges her med frisk fennikel. En svag anissmag giver en spændende smagsoplevelse sammen med bønnerne og tomaterne.
Der findes masser af gode madsteder på Kreta – og de er velbesøgte. Kretenserne selv bestiller altid mere mad, end de kan spise. På den måde viser man sin gæstfrihed og sin respekt for selskabet.
Et måltid varer gerne flere timer, da retterne kommer ind, efterhånden som de bliver færdige. Under tiden indlader grækerne sig på en længerevarende samtale, alt i mens der lyder mere eller mindre høj musik i baggrunden. Stemningen plejer at være både let og indbydende.
|
|
![""]("http://www.mytravel.dk/SLGImages/SiteId29/ArticleNews/200304_krkr3.gif") |
|
Årstiden bestemmer
Det kretensiske køkken er sæsonbetonet. Når efterårets første regn falder, er det snegle, der serveres. Stiffado med snegle er en ægte, kretensisk efterårsret. Når øen begynder at bliver grøn i november og december, så spirer også chortaen, og det er den, der kommer på bordet. I løbet af vinteren laver man små, vidunderlige og svagt anisduftende tærter med fyld af chorta. En anden typisk vinterret er svine- eller lammekød, som tilberedes i en gryde og |
|
spises med chorta. En herlig smagsoplevelse.
I løbet af vinterens vækstperiode bliver gedernes og fårenes mælk federe og rigere. Så laver man lækre, friskoste i de større lokale mejerier, men også i mange hjem. Ostene bruges for eksempel til de små, typiske ostetærter, Kalsounakia. De findes både med eller uden sukker, og serveres ofte med en lokal timianhonning. Når foråret kommer, bliver de populære artiskokker modne. De serveres rå med lidt olie og citron, eller blandes i forskellige madretter.
I løbet af foråret falder den 40 dage lange faste før påske, og her er udbuddet af vegetariske retter ekstra stort. Kikærtesuppe er god, den er smagt til med citron. Når auberginer og squash er modne hen mod forsommeren, spises de stegte med lidt kretensisk ost på.
|
|
![""]("http://www.mytravel.dk/SLGImages/SiteId29/ArticleNews/200304_krkr5.gif") |
|
Nye madvaner
Tiden har ikke forbedret madvanerne på Kreta, tværtimod. Før i tiden kunne et typisk morgenmåltid her godt bestå af en skive hjemmebagt surdejsbrød med kretensisk timianhonning og et glas vin eller urtete. I dag er den mest udbredte morgenmad blandt voksne en kop kaffe og en halv pakke cigaretter. I de få tilfælde, hvor personen er ikke-ryger, bliver det oftest til en kop kaffe og en plastic-indpakket croissant uden smag fra den nærmeste kiosk på vej til jobbet.
|
|
|
Børnenes morgenmad er tit et glas mælk og en kiks med marmelade. En rigtig frokost med kretensisk mad spises af de fleste familier i hjemme ved 2-3 tiden om eftermiddagen. Efter den obligatoriske siesta er der mere kaffe og flere cigaretter frem til det bliver tid til aftensmaden ved 9-10-tiden om aftenen.
Hvis man spiser hjemme er det ofte en lettere middag bestående af rester fra frokosten. Men vælger man at gå du på en taverne og spise, så er måltiderne ofte mere omfangsrige og tager længere tid. Mange restauranter åbner ikke før ved 7-tiden om aftenen. Turistområderne er naturligvis en undtagelse, her har restauranterne ofte åbnet hele dagen.
Læs mere på mandag... |
Se alle artikler
|
