| ||||||||||||||||||||||
Log ind eller Bliv medlem | ||||||||||||||||||||||
Stadig flere gensplejsede afgrøder i USASkrevet d. 31 Marts 2002Trods stor skepsis mod gensplejsning ude i verden vokser USA's areal med genetisk manipulerede afgrøder.Nye officielle tal fra det amerikanske landbrugsministerium viser, at marker tilsået med gensplejset soja nu udgør 74 procent af det samlede soja-areal i USA. Det er en stigning fra 68 procent sidste år. Gensplejset majs er gået frem fra 26 til 32 procent og bomuld fra 69 til 71 procent. Tallene viser, at to lande - USA og Argentina - alene står for 90 procent af det areal, der verden over er tilsået med genmodificerede organismer (GMO'er). Verdensmarkedet for de gensplejsede afgrøder præges af én altdominerende gigantvirksomhed, Monsanto, som leverer frøene til 91 procent af det globale areal med GMO-afgrøder. Koncernen er producent af verdens mest brugte ukrudtsgift, Roundup, og Monsanto er herhjemme også kendt som en del af trekløveret bag den gensplejsede danske sukkerroe, der trods flere års ventetid endnu ikke har opnået EU's godkendelse til markedsføring og udsætning. /ritzau/
Nyhed fra www.jp.dk
|