| Produktion af slagtefjerkræ faldetSkrevet d. 12 Maj 2004Efter en række år med stigninger er produktionen af slagtefjerkræ i Danmark faldet.
I 2003 lå produktionen således på cirka 205.000 ton, og det er et fald på godt seks procent i forhold til 2002. Værdien af produktionen hos producenterne faldt med 143 mio. kr. eller godt 10 procent.
årsagerne til den faldende produktion er hovedsageligt færre delslagtninger på grund af hygiejnehensyn og krav om lavere belægning.
- Men det er et alvorligt fald, der kan mærkes hos den enkelte producent, sagde formanden for Dansk Erhvervsfjerkræ, gårdejer Martin Merrild, på generalforsamlingen.
I 2003 blev der slagtet cirka 130 mio. kyllinger i Danmark. Det er et faldt på cirka 6,3 mio i forhold til året før, og det laveste antal siden 1998.
Forbruget af fjerkrækød i Danmark lå i 2003 på cirka 22 kg pr. indbygger. Det er på niveau med EU-gennemsnittet, men under halvt så meget som i USA, hvor hver indbygger i gennemsnit har et årligt forbrug af fjerkrækød på 52,3 kg.
Se alle nyhederne
|