| 8 års fængsel for øko-snydSkrevet d. 28 Maj 2004En 51-årig mand er ved en tysk domstol blevet idømt otte års fængsel for at have solgt konventionelt korn som økologisk.
Svindlen, som fandt sted i 1999-2000 og menes at omfatte cirka 22.000 ton, har en dansk forbindelse, idet en del af det forfalskede korn blev solgt til aftagere i Danmark.
Udbyttet af at omdøbe konventionelle afgrøder til økologiske anslås at have været cirka 5,9 mio. euro, svarende til over 40 mio. kr.
Andre involverede er også dømt i sagen. Svogeren til den 51-årige blev fik således fire år og ni måneders fængsel for igennem sit firma i Berlin, EuroBioKorn, at have stået for distributionen af de forfalskede varer. Og 51-åriges hustru og nevø er dømt skyldige i medvirken til svindel.
Dommeren begrunder den hårde straf til den hovedanklagede med, at manden i forvejen har et omfattende strafferegister.
Se alle nyhederne
|