| Specialøl klarer sig godtSkrevet d. 8 Juni 2004For godt et år siden var der ikke mange danskere, der ville betale 15-25 kr. for en øl fra Tjekkiet eller Australien. Enten skulle det være Tuborg, Carlsberg, Pokal eller discountøl. Men det er der på den korte tid vendt og op ned på.
Det viser nye tal fra Coop Danmark.
Mens den de almindelige pilsner har tabt cirka 5 procent i Coop, og væsentligt mere på markedet, så stiger de udenlandske specialøl med raketfart. I årets fire første måneder er salget således vokset med mere end 300 procent i Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´- og LokalBrugsen.
- Danskerne har fået øjnene op for de store smagsoplevelser, der kan være i godt øl. Som noget nyt ser vi også, at langt flere kvinder end tidligere er blevet interesseret i øl, vel og mærke spændende og smagfulde varianter, hvor de køber nogle få stykker i stedet for en hel kasse traditionel øl, siger kategorichef Kenn Thomsen, Coop Danmark.
Hidtil har det været de udenlandske special øl som f.eks. Urquel, Grolsch og Budejovicky Budva, der har stået for det stærkt voksende salg. Men nu kommer både veletablerede og helt nye bryggerier på banen med anderledes og specielt dansk øl hos Coop.
De 44 udenlandske special øl, Coop har i sortimentet i dag, suppleres nu med 8 nye varianter fra henholdsvis Svaneke Bryggeri, Vestfyens Bryggeri og Carlsberg.
Som den første landsdækkende kæde begynder Kvickly xtra fra 28. juni at sælge 3 varianter fra det bornholmske mikrobryggeri i Svaneke, Det er Guld, Stout og Classic, der sælges på 50 cl. flasker (pris 23,95 kr. – 25,95 kr.).
Hos Vestfyens Bryggeri har Coop fået udviklet to nye specialøl, Willemoes Stout og Willemoes Ale, der kun vil blive udbudt til salg i Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen (pris 14,95 kr.).
Endelig kan alle Coops butikker nu sælge Carlsbergs 3 spændende øl under mærket Sember Arden, som kvalitetsmæssigt udfordrer de bedste udenlandske specialøl.
- Med disse nyheder forventer vi, at også i den resterende del af året kan 3-doble salget i forhold til tilsvarende periode året før, siger Kenn Thomsen
Se alle nyhederne
|