| Helt vild frisk uddannelseSkrevet d. 16 Juni 2004Arla Foods har indgået en ny aftale med Mejerifagets Lærlingeudvalg om ansættelse af mejerielever.
Da antallet af uddannelsesaftaler er faldet inden for de seneste ti år, har Lærlingeudvalget og Arla Foods drøftet, hvordan man kan sikre en stabil tilgang til uddannelsen, så den nødvendige faglærte arbejdskraft til mejeribruget også vil være til stede fremover.
”Eftersom Arla Foods både nu og i fremtiden har behov for de mejerifaglige kompetencer, som mejeristerne har, skal virksomheden være med til at fastholde mejeristuddannelsen, og derfor har vi givet tilsagn om at ansætte ca. 80 nye mejerielever hvert år” siger HR-konsulent Mette Hoeck Klausen.
”Da det jo er driftsstederne, som ansætter eleverne, har vi fordelt antallet af nye mejerielever til disse ved hjælp af en fordelingsnøgle, der er baseret på antallet af faglærte mejerister på driftsstedet. På den måde mener vi, at der er sikret et fortsat højt fagligt indhold i praktikperioderne.”
Folderen "Helt vildt frisk uddannelse" er med til at få unges øjne op for en karriere i mejeribranchen.
I maj havde Arla Foods fået i alt 49 elever, så Mette Hoeck Klausen regner med, at tallet i år kommer op på de aftalte 80 elever.
Udannelsen til mejerist er i øvrigt blevet ændret, således at der blandt andet bliver en anden fordeling af skoleugerne på Dalum UddannelsesCenter for de elever, der begynder på mejeristuddannelsen i denne sommer.
Læs mere på: www.arla.dk/job
Se alle nyhederne
|