| Danisco fyrer 75 i Danmark og FrankrigSkrevet d. 16 November 2004Som led i en omstrukturering nedlægger den danske producent af fødevareingredienser Danisco nu ca. 75 fuldtidsstillinger i Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig.
I Danmark drejer det sig blot om 4 stillinger i Daniscos innovationscenter i Brabrand, mens 45,5 fuldtidsjob forsvinder i Frankrig.
"Omstruktureringen i Frankrig er vigtig for Daniscos konkurrenceevne og for at fastholde positionen på det globale marked for xanthan (en stabilisator, red) og medier," lyder det blandt andet fra Ole Rasmussen, direktør for Danisco i Frankrig.
Kinesiske virksomheder har de seneste tre-fem år øget deres produktion af fødevareingredienser og tilsætningsstoffer. Det har ført til skærpet konkurrence og prisfald globalt.
Danisco-aktien, som er i KFX-indekset, sluttede i eftermiddag i kurs 324 - hvilket er det højeste niveau i 52 uger.
Kilde: Børsen
Se alle nyhederne
|